Når man ser på klimaproblemerne deler holdningerne sig i to grupper. Den ene gruppe spørger: hvad gør vi så nu? Og den anden gruppe kører videre, som de hele tiden har gjort, går ind for flere veje, mere forbrug og røde bøffer. Hvorfor gør de det? Når der nu findes dokumentation for tingenes tilstand, hvorfor er der så stadigt mennesker der fortsætter som i de glade tressere?

Margaret Heffermans udmærkede bog er fra 2011, men mere relevant end nogensinde. Hun tager nemlig fat i et fantastisk og temmelig skræmmende træk hos mennesket: evnen til at lukke helt af for det, man ikke har lyst til at vide.

Wilful Blindness bugner af eksempler på, hvordan man  effektivt har været i stand til at ignorere konkrete fakta, blot fordi det har harmoneret dårligt med det verdensbillede, man ellers er gået ind for.

En af beretningerne handler om Alice Stewart der samler dokumentation for, at røntgen af gravide øger risikoen voldsomt for, at børnene senere får leukæmi. Hendes studium blev offentliggjort i 1956, men der gik yderligere 25 år, før man stoppede med at tage røntgenbilleder af de ufødte børn. Læger fastholdt med lægelig autoritet den praksis, de altid havde brugt. Dels fordi andre lægelige autoriteter fortsat hyldede røntgen og dels fordi – røntgen var sexet! Der var investeret mange penge i røntgenudstyr, og det gav lægevidenskaben et særligt skær af kompetence. Fænomenet med den manglende erkendelse kaldes kognitiv dissonans.

Kognitiv dissonans møder vi også i forbindelse med opdagelsen af, at solstråler øger risikoen for hudkræft. Folk fortsatte med at tage solbad trods advarslerne, solcentre blev ikke lukket, og det viste sig, at netop det, at solcentrene ikke blev lukket af myndighederne, benyttede solentusiasterne som begrundelse for at fortsætte solbadningen.

Anden dokumentation har påvist, at det at tale i mobil under kørslen – håndholdt eller ej – har omtrent samme effekt som rigelige mængder spiritus, når det drejer sig om nærvær og fokus på kørsel. Men det er stadigt tilladt, og bilister taler stadigt i mobil under kørslen.

Hefferman har mange, interessante eksempler fra soldaten der følger en håbløs ordre til den vægt der kan ligge i presset fra fællesskabet. Milgrams berømte forsøg med hvor langt man vil gå under socialt pres og lægelig autoritet diskuteres også, og naturligvis er Hannah Arendt omtalt. Wilful Blindness er en umådelig interessant bog og giver  klare bud på, hvorfor vi foretrækker livet iklædt så mange løgnehistorier.

Wilful Blindness

Why We Ignore the Obvious at Our Peril

Margaret Hefferman

391 sider

Simon & Schuster

Udgivet: 2011

Birte Strandby