Vinterland er en krimi der lægger brutalt ud. Inden man når ti sider ind i bogen, er der et ægtepar der bliver truet af indtrængende personer, og der er sprængt en bombe på Kongens Nytorv – hvor der var julemarked og børnefamilier. Vores ene opdager, Signe, bliver hårdt ramt: Hendes søster med mand og børn skulle til julemarked, og oven i sin egen desperation må hun tackle sin mors telefonopringninger og ubehaget ved at arbejde sammen med en mand, der har voldtaget hende.
Politiet har mistanke om, at bombesprængningen kan relateres til den igangværende bandekrig på Nørrebro, og det viser sig da også, at en af bandelederne er dræbt under det der karakteriseres som en terrorhandling.
Signe er efterforsker i København, og hendes tidligere makker, Juncker, er efter et uheld havnet i en lille sjællandsk by, hvor der også sker mord, og kort efter er der angreb og ildebrand på det lokale asylcenter.
Vinterland er uhyggelig af flere årsager. Dels er der mordene, og dels er der den terror der også rammer tilfældige børn. Hvad der er værre, er sammenhængen mellem de to forbrydelser, og hvem der står bag det sindrige plot. Det sidste er samtidigt udtryk for en solid samfundskritik, for hvad er det egentligt for et miljø, vi er ved at udvikle, når vi til stadighed skelner mellem ‘dem’ og ‘os’.
De to, Signe og Juncker, arbejder hårdt med hver deres sag. Det er let at fatte sympati for dem, især Juncker som er flyttet ind hos sin gamle far, der er på vej ud i demensen og det mentale fravær. Her kommer også et stykke med samfundskritik, men som Juncker kan man skubbe det til side, når opklaringen af forbrydelserne dominerer.
Det er en udmærket krimi, især kan man glæde sig over troværdige og virkelighedsnære dialoger samt en velgennemtænkt og desværre uhyggeligt overbevisende handling.
Vinterland
Janni Pedersen og Kim Faber
464 sider
Politikens Forlag
Udgivet: 21.03.2019
Birte Strandby
