Ifølge Wikipedia skrev den engelske forfatter Barbara Cartland 723 værker der blev oversat til 36 sprog, og angiveligt er der solgt mellem 750 millioner og to milliarder eksemplarer af hendes superromantiske og meget kyske romaner – en enkelt ender endda med, at heltinden går i kloster. Det store spørgsmål er her, hvad salgstallene kunne være nået op på, hvis heltinderne havde taget lidt lettere på kyskheden og rent faktisk havde haft sex med de hypermaskuline eksemplarer af det andet køn, de mødte.
Det kan godt være, at Lisa Kleypas serie om ugifte, unge kvinder i 1800-tallet hedder Wallflowers, men de handler ikke ret meget om at sidde og agere bænkevarmer. Tværtimod skildres den udfordrende, spændende og stærkt erotiske vandring mod foreningen med den eneste ene. Sex har de allerede relativt tidligt i bekendtskabet, og det er nok romanens væsentligste krydderi.
Forholdet til 1800-tallets London er ikke finpudset, og miljøet er ikke helt troværdigt: Eksempelvis studser man over valg af samtaleemner herunder sandsynligheden for at en mand af aristokratiet ville give sig til at tale prævention med en ung dame af god familie. Et andet eksempel er heltindens opførsel, da hun stikker af ved at klatre ud af et vindue og ned ad et nedløbsrør. Er det muligt iført korset og krinoline?
Men halter tidsbestemmelsen, så har vi til gengæld en helt i Clark-Gable-gå-hjem-og-tag-Hugh-Grant-med-stil:
… den flotte gæst med det gudeskønne ansigt og det korngyldne hår
trætheden … gav struktur til hans ansigt og menneskeliggjorde hans statueagtige perfekte, men sterile skønhed.
Helten er St. Vincent – libertiner af god familie men ikke længere rig. Heltinden er Evie, der gør et sky og kluntet indtryk i det gode selskab. Til gengæld står hun til at arve en betydelig formue. Hendes mors utiltalende familie forventer at få del i arven, men det lykkes Evie at stikke af fra dem, og hun tilbyder St. Vincent at gifte sig med ham, så han kan beskytte hende mod familien. Og så sker det uundgåelige: De to forelsker sig i hinanden, men skal naturligvis gennem en del forhindringer, inden den eftertragtede ro og kedsomhed indtræffer.
Der er drama undervejs, blandt andet mordforsøg, og Evie får trods en vis selvstændighed lejlighed til flere gange at demonstrere en kvindelig svaghed, der kalder ligeligt på St. Vincents beskytterinstinkt – og begær.
… duften af sund, ophidset mand fyldte hendes næsebor
Sproget er farverigt også i omtale af romanens øvrige karakterer:
luften mellem dem sitrede af maskulin antagonisme
og om Evies veninde:
… en egen slående, renskuret skønhed, der røbede hendes amerikanske baggrund
Som type minder Evie både om hovedpersonen i Fifty Shades og i romaner af Silvia Day: Selvstændigt tænkende og klar til at nyde at underkaste sig den rette mand. Hvordan er denne type dukket op i nutidens litteratur?
Vinterens løfter – Wallflowers 3
Lisa Kleypas
Oversat af Signe Lyng
315 sider
Pretty Ink
Udgivet: 2015
Birte Strandby
