En fantasy roman om den navnkundige troldmand Kvothe, der kan ændre vindens retning.
Kvothe har under navnet Kote slået sig ned som krovært i en lille flække. Kroen går ikke så godt, det er livsfarligt at gå ud om aftenen, og en aften overfaldes en af stamgæsterne, og hans hest bliver dræbt at noget, der minder om en stor edderkop, og som de øvrige landbyboere hurtigt forklarer som en dæmon. Dem tror de naturligvis ikke på, men de fem stamgæster går alligevel hen til smeden og køber hver en jernstang umiddelbart efter overfaldet. Kote ved derimod godt, hvad det drejer sig om, og beslutter at gøre noget ved sagen. Det bringer ham i kontakt med Kronikøren, der lever af at nedskrive folks fortællinger – han har oven i købet opfundet et stenografisystem, der gør det muligt at stenografere på sprog, man ikke forstår. Til Kronikøren fortæller Kote nu sin historie, om hvordan han kunne lære et sprog på halvandet døgn (uden søvn), hvordan hans familie blev dræbt af chandrianere, og hvorfor han blev smidt ud af universitetet i en alder, hvor de færreste overhovedet kan komme ind.

Som i andre universer mellem eventyr og fantasi indføres der enkelte nye begreber, men ellers ligner det – som så ofte – sen middelalder hos os.

Der er galopperende spænding fra første side. Kote og Kronikørens møde er et højdepunkt, men efterhånden bliver spændingskurverne længere og fladere. Kotes livsfortælling og ikke mindst den undervisning han modtager, er interessant, men i længden er der ikke noget revolutionerende nyt over historien, undtagen måske, at den trods ungdomsromanprædikatet ‘fantasy’ er mindst lige så velegnet for voksne.

Vindens navn – Kongedræberkrøniken I

Forfatter:Patrick Rothfuss
380 sider
Forlag: Tellerup.dk

Birte Strandby