… det er som med manden, der faldt ned fra 10. sal og mente, idet han passerede 5. sal, at det gik fint, for der var jo ikke sket noget endnu.

Det store spørgsmål om mål, mening og planetens fremtid

Der er mange skrækscenarier i omløb, når talen falder på klimaet, på den truede biodiversitet, på det ekstreme vejr, men som Dag O. Hessen skriver på første side: Verden går ikke under, menneskeheten dør ikke ut, men vi går harde tider i møte.

Det er ikke, fordi vi ikke har indset, at vores nordeuropæiske tilværelser ligger langt over bæredygtighedsniveauet, og at vi stjæler vores velfærd fra børn og børnebørn. Det markerer vi både ved Earth Overshoot Day og på Black Friday.

Vores adfærd truer eksistensen af en million arter, og det er – som mange har påpeget før Dag O. Hessen – nødvendigt, at vi sender ideologien om evig økonomisk vækst på snarlig pension.

Det står grelt til med kloden og dens væsener: Den samlede ‘kødvægt’ af alle mennesker på kloden udgør 36 procent, vores husdyr udgør yderligere 60 procent. Tilbage til de vilde pattedyr, mus og elefanter, bliver der fire procent. Den totale mængde insekter i 63 tyske naturreservater er reduceret med 75 procent siden 1989. Et naturreservat er et sted, hvor hensigten er at bidrage til varetagelse af naturen, hvis man skulle være i tvivl. Og der er flere eksempler. Ganske vist er det ikke sikkert, at isbjørnen uddør, når isen smelter. Isbjørne er relativt dygtige til at tilpasse sig, og på Svalbard er de begyndt at finde jagtmuligheder på land. Problemerne er lige så meget det vi ikke altid ved: hvilke dyr og planter er væsentlige i hvilke fødekæder, og hvilke andre – uforudsete?  – følger får vores manglende naturgehør?

Konklusionen på bogens første del er at vi i vores begejstring for økonomisk vækst i mange år har betragtet naturen som en underleverandør til menneskeheden. Tankegangen er heldigvis ved at ændre sig, selvom vi stadigt har for vane at måle alting i penge.

Også diskussionerne om menneskets indflydelse på den globale opvarmning får en tur i vridemaskinen, og vi bliver gjort bekendt med de rapporter om klodens tilstand, der ligger før ‘Grænser for vækst’ og Bruntlandrapporten. Der er stadig klimaskeptikere, og der er ‘klimatosser’ der bruger udokumenterede argumenter, men vi har problemer, og de kan ikke løses ved, at vi ignorerer dem.

Essensen er her som i mange andre bøger om klima og klode: miljøslitage = folketal x forbrug. Heldigvis kan vi nå at gøre noget, og de mange nye trends med vegetarisme, undgå madspild, tag cyklen, hold ferie i hjemlandet breder sig langsomt.

Verden på vippepunktet er skrevet til nordmænd, men bortset fra olien ligner danskerne temmelig meget, og problemerne er globale.

Verden på vippepunktet

Hvor ille kan det bli?

Dag O. Hessen

272 sider

Res Publica

Udgivelse: 2020

Birte Strandby