Der er skåret ind til benet. Her er ingen overflødige ord, ingen guirlander af svulstige forsøg på at besnære læseren og næsten ingen metaforer. Kun i novellen Det røde hus der handler om forelskelse, er der sat lidt farver på ordene: Solen forsøger at flænse det blågrå skydække…
Ellers er stilen minimalistisk. Sproget beskriver præcist, hvad der sker: Han gik ud. Det var blevet varmere. – Og dermed overlades teksten mættet af ufortolket stemning til læseren, der længe efter endt læsning kan fylde nye betydninger i novellerne. Det er betagende stilrent, og man kan blive ved med at vende tilbage til læsningen, for hvad var det, man ikke fik med første gang?
Som nævnt handler Det røde hus om en forelskelse – en distanceret, halvt uvirkelig af slagsen, om manden der går og venter på Hende, der langt om længe dukker op, for at høre, om hun må låne margarine. Margarine er en fin – konkret, bastant – modsætning til den spæde poesi der også præger novellen: da Hun går, lader han døren stå åben: … den skal ikke lukkes i aften. … fluer, myg og natsværmere, en svirrende mangfoldighed, værsgo, gratis adgang. Dér er deres lys. Selv har man sit eget.
Det røde hus er let og humoristisk, og så handler den om en slags begyndelse. Det gør den atypisk i forhold til andre noveller med tragisk indhold om menneskelig afmagt, såsom titelnovellen Venskabets pris om mødet mellem to gamle venner, der ikke længere kan finde det de har haft sammen, hvis de har haft det. Måske er det kun den ene der leder, og måske burde han afholde sig fra det. Hver novelle er som et maleri af Hopper, hvor mennesket altid er alene.
Kjell Askildsen
Oversat af Jens Christian Grøndahl
91 sider
Gyldendal
Udgivet: 16.06.2016
Tolv ultrakorte noveller
Birte Strandby
