E.M. Forsters hovedværk i ny og forbedret oversættelse. Den handler om briterne i Indien i 1924, om deres arrogance og opfattelse af inderne, om indernes opfattelse af briterne, der ikke er så meget mere flatterende, og så dem der prøver at forstå deres medmennesker på en anden måde.
Adela Quested og Mrs. Moore tager til Indien. Adela er forlovet med Ronny, Mrs. Moores søn, og vil gerne opleve ham på hans arbejde i Chandrapore inden ægteskabet – og så vil både hun og Mrs. Moore gerne opleve såvel land som indbyggere, hvilket slet ikke er så enkelt endda i den lille britiske koloni, der samstemmigt har dannet sig en fordomsfuld karakteristik af inderen.
Inderne på deres side, oftest set gennem lægen Aziz, opfatter englænderne som ubehøvlede, men begejstres over de to nyankomne damers imødekommenhed og interesse. Aziz lover at guide dem til Marabar-hulerne, men på turen bliver Mrs. Moore dårlig, og han og Adela må gøre sidste del af turen alene. Det udløser en anklage om seksuelt overgreb fra Adela og en besynderlig uretfærdig proces mod Aziz, der dog ender positivt for ham. I øvrigt slutter David Leans glimrende film fra 1984 kort efter retssagen, mens romanen er noget længere.
Såvel englændere som indere er beskrevet med stor empati og det bliver indlysende, hvorfor kulturmøder jævnligt forløber så dårligt, som de gør. Romanen er underspillet og meget engelsk, og så er den i øvrigt humoristisk og periodisk uvenlig ved sine hovedpersoner – især Ronny, der her repræsenterer kolonimagten, har fået nogle ucharmerende men højst troværdige karaktertræk. Historisk men ikke mindre relevant i dag.
Vejen til Indien
Forfatter: E. M. Forster
Oversat af Viggo Hjørnager Pedersen i samarbejde med Annette Hansen
Efterskrift af Anne Mette Bruun
318 sider
Forlag: Bahnhof
Udgivet: 23.04.2010
Birte Strandby
