Jakob flytter ind i sin mors gamle hus, da hun kommer på demensplejehjem. Han begynder at banke en væg ned i kælderen – og finder et lig. Med politiets bistand regner han ud, at den afdøde er hans far, der forsvandt sporløst, da Jakob var et år gammel. Jakobs far havde fiflet med klientkonti på sit arbejde, og man troede at han var stukket af, men der sidder en kugle i liget.
Kort efter kontaktes Jakob af en mand der vil have ham til at finde nogle dokumenter, der forsvandt samtidigt med Jakobs far. Det sender Jakob ud på en større skattejagt parallelt med andre interesserede, herunder en organisation der er klar til at bøje loven efter forgodtbefindende.
Ikke længe efter finder man et andet lig, Jakobs kæreste bliver bortført, og nogen forsøger at myrde hans mor.
Skrivestil og sprog er set bedre, men det nuancerede plot sætter kolorit på læsningen. og der er en fin fremdrift i krimien. Der er andre ting, man kan undre sig over. Ville man for eksempel benytte et sted med en almindelig københavnerlås, hvis man spærrede nogen inde? Findes der vitaminer der hjælper mod demens, og ville mennesker der hadede hinanden forblive i ægteskabet i tyve år for pengenes skyld?
Der er flere stereotyper, og man får tidligt en idé om hvem der er skyldige, også selvom det måske ikke lige er i mord. Jakob har en skummel mani med at snige sig ind i andres hjem, og romanen rummer også spørgsmålet om, hvor længe og hvor tæt man kan leve med sine forbrydelser.
Kim Jørgensen
Hvis væggene kunne tale
222 sider
mellemgaard
Udgivet: 2017
Birte Strandby
