Når tegneserier ikke er comics men i stedet graphic novels, så ved man, at det er alvor, og det er måske en af de ting grafiske romaner gør bedst: fremstiller det dystre og det ulykkelige, så man forstår det næsten uden ord.
I Underlevet er der endda et lille kunstgreb: de barnlige erindringer er tegnet i perlemønstre, som de perletavler børnene laver billeder på i børnehaven. Det tilfører fortællingen noget barnligt og naivt, det første perlebillede er to små drenge foran et hus med en strålende sol bagved og en hund og nogle blomster ved siden af – som en seksårigs idylliske tegning af familien. Så kommer der et monster og tager fat i den ene dreng. Det sidste billede i det afsnit er to drenge uden ansigt på en legeplads. Det sætter den brutale ødelæggelse i perspektiv, giver et indtryk af det overgreb, der har fundet sted.
Klaus der nu er voksen bor i et kolonihavehus, alene. En dag får han en besked fra sin far, om at Erna – moster, faster, tante? – er død og skal begraves.
Klaus tager hjem og møder sine forældre og sin bror. Broren spørger, hvordan han har det med det, Jørgen, Ernas mand, gjorde ved dem. Klaus er totalt uforstående, men oplever senere en slags flashback og langsomt dukker der billeder op af hukommelsen. Med hjælp får han modet til at tackle overgrebet fra dengang – og også det faktum, at der ikke var nogen redning fra de voksnes side. Slutningen er relativt lykkelig.
Især ‘perlebillederne’ har effekt, fordi de to første billedrækker begynder idyllisk med legende/glade børn og slutter grimt. Det lykkes Underlevet at give et præcist billede af, hvilken forbrydelse det er at begå overgreb mod et barn, ligesom følgevirkninger og den vanskelige vej tilbage til livet er effektfuldt fremstillet. Grafiske romaner kan noget.
Underlevet
Allan van Hansen
Ca. 200 sider
Forlaget Arabesk
Udgivet: September 2022
Birte Strandby
