Som oftest i Goddards krimier begynder det i bedste Bogart-stil: En moden mand med fortid, lægen Hammond, opsøges af en smuk og mystisk kvinde, der har brug for hjælp. Hun er datter af serberen Dragan Gazi, der med sit korps Ulvene begik krigsforbrydelser under krigen på Balkan. Gazi sidder i fængel i Haag, hvor han skal stilles for Den Internationale Domstol. Han har udsigt til livstid, og datteren vil gerne have adgang til hans penge, et projekt som hun forventer Hammond kan hjælpe hende med. Hammond har i 1974 foretaget en nyretransplantation på Gazi, og Gazi har som en slags betaling herfor dræbt Hammonds kone. Det er ikke helt sådan Hammond har opfattet sagens sammenhæng, men af frygt for at Gazis datter skal offentliggøre sin version af begivenhederne, vælger han at samarbejde med hende.
Romanen er sej i optrækket, men så sker der et mord der forhindrer, at Gazis midler kan overføres, og intrigerne udvikler sig til det mere komplicerede, blandt andet inddrages en kvinde, der angiveligt er mor til Gazis søn. Mennesker forsvinder og dukker op på uheldige tidspunkter, og de fleste af karaktererne viser sig at have to eller tre dagsordener. Den i øvrigt fornuftige Hammond bliver i al sin naivitet slemt udnyttet og truet på både helbred og frihed. Som læser føler man sig hensat til Høj puls eller The Usual Suspects under de sidste siders fordeling af motiver og skyld.
Bortset fra at romanen tager udgangspunkt i krigen i Jugoslavien, og at personerne uafladeligt har gang i mobiltelefonerne, føler man sig hensat til kriminalromaner fra fyrrene. Hammond er ganske vist ikke hårdkogt detektiv, men handlingen er typisk noir og har også en økonomisk krise som baggrund. Desuden har opgør, plot og karakterer stor lighed med dem man kender fra krimier af Raymond Chandler og Dasiell Hammett.
Ulven fra Beograd
Robert Goddard
Oversat af Claus Bech
330 sider
Gyldendal
Udgivet: 13.06.2012
Birte Strandby
