Hvis man er til Dan Turell og stemningsfyldte CDer/stream – så er man også til Tusmørke. De 55 minutter giver mig den samme oplevelse som når jeg hører Dan Turell fortælle: At jeg holder af hverdagen.

Så en god anbefaling herfra.
 Og også aktuel, da vi måske ofte glemmer at nyde tusmørket og de begivenheder overgangen mellem lys og mørke rummer… så lyt til Tusmørket i tusmørket – og bare vær…

Jeg er så heldig, at det er CDen jeg skal anmelde, og jeg glæder mig over, at der er tænkt hele vejen rundt.

På omslaget bliver der talt til lytteren med: ”Kære lytter,.. sæt dig godt til rette .. og nyd tusmørkets censur” – Desuden er der en booklet med teksterne og som også visuelt viser tusmørket .. For en arkitekt som mig er det guf!
Så efter en god velkomst er jeg klar til Tusmørkets Censur – med god kaffe – og hvis jeg røg cigar, havde der været en god lejlighed.
Albummet er en opfølgning på ”Nøgne som nyfødte” og lysten til at improvisere er ikke blevet mindre, der er stadig masser af improvisation og overraskelser.

Jeg er ikke den store musikkender, så jeg har taget anmeldelsen i to omgange, først lyttende og opdagende i musikken – strygere og blæsere – meget stemningsfyldt og afslappende.

Næste omgang var med fokus på teksterne som også for mig er meget tusmørke. Det er som korte tilbageblik til oplevelser med fx Knippelsbro og Det er lige ved, oplevelser der også vedrører mig – og mange andre, tror jeg.
Omslaget fortæller, at det har taget to døgn at indfange atmosfæren på Knippelsbro, og denne langsomme grundighed kan godt fornemmes.
For mig vil Tusmørkets Censur være en oplagt (jule)gave ide til folk på 40+, der er ro og underfundighed – og man får en lille time med skumringsfordybelse.

Claus Høxbroe & Oscar Gilbert

CD, 55 min og 39 sek.
Udgivet på Exlibris den 25. november 2015
Anmeldt af Hanne Raunsmed, arkitekt MAA