En lille jeg-fortæller, en dreng, sidder i sin hule i et stort træ og kigger ud over landskabet og husene i nabolaget. Træhulen har han bygget sammen med sin far og sin storebror sidste sommer, og det var den bedste sommer nogensinde. Nu er det ikke længere helt så sjovt i træhuset, for storebroren har fået andre interesser og vil hellere være sammen med vennerne, så drengen er der alene.
Indtil en aften lyset går ud i hele nabolaget. Naboerne strømmer ud af husene med lommelygter og tændte stearinlys. Det bliver en ren fest i de få timer, strømmen er væk; storebror kommer op i træhulen og læser Superman-tegneserier og spiller kort, også efter at strømmen er kommet igen, og naboerne er gået ind i deres huse.
De detaljerede stregtegninger i stilfærdige grønne nuancer både supplerer og udvikler teksten: Tegningen i forbindelse med samtale med faren og storebroren viser et rodet bord med tegninger, kager, farver i et hyggeligt arbejdsrum og en far der kigger interesseret på en tegning sammen med sin to lige så interesserede sønner.
Kommentaren: Vi begyndte at bygge vores træhule næste morgen- er ledsaget af en hel lille tegneserie bestående af fire billeder af familien i gang med at bygge træhulen. Ensomheden er tydelig da drengen sidder alene i træhulen og kigger på stjernehimlen.
Barnets ensomhed er essensen her. Hvad sker der, når ens ældre søskende eller en lidt ældre legekammerat ikke længere har lyst til at lege? Det kan genkendes af de fleste børn; og også bogens øvrige omgivelser er elementer fra vestlige børns hverdag.
Andrew Larsen
Illustreret af Dušan Petričiċ
Oversat af Mads Heinesen og Arko Højholt
32 sider
Vild Maskine
Udgivet: 06.05.2015
Børnebog for børn fra ca. seks år
Birte Strandby
