Med Tisvilde strand gør Alberte Winding så afgjort en flot debut på den skønlitterære scene. Alberte præsenterer læseren for et år i hovedpersonen Ritas liv. Et kaotisk år med store op- og nedture og skælsættende omvæltninger. Rita er i ca. fyrre, nylig skilt med et par seks- årige tvillinger, lever af at oversætte børnebøger og har rigtig bølgegang i følelseslivet. Til en fest møder Rita kunstmaleren Mogens og hans smukke, sexede kone Henriette. Rita bliver straks forgabet og seksuel optændt af dem begge to. Inden Rita når at få bukserne flået af Mogens, indleder hun et andet forhold til den noget yngre Sune. Men det er Mogens, som hun brænder efter, og med Henriettes billigelse indleder hun et inciterende vild forhold til den sexede maler. Hun vil gerne ud af forholdet til Mogens, men det seksuelle trækker for stærkt. Så året igennem skifter hun konstant mellem de to elskere.
Sideløbende med Rita følger vi også en ukendt ældre herre i Rom, som sender en smuk silkekjole til Rita. Vi får historien om hans liv, mens han skriver den i et brev til Rita. Da han omsider kommer ind i Ritas liv, bliver han en af de omvæltninger, som får stor betydning for hende. Ritas år slutter næsten så kaotisk, som det begynder. Hun er blevet masser af erfaringer rigere og måske en smule klogere, men man har på fornemmelsen at de vækkede vilde lyster og det kaotiske nymodernistiske liv vil følge hende.
Alberte Winding har er morsom og fornøjelig pen og et sprog, som er tykt af kreative metaforer. Hun benytter et herligt billedsprog, der danser let hen over siderne, og hun giver et billede af den danske nutid, som hendes (kvindelige) læsere sikkert vil elske. Der er både rørende tragik, fin glæde, brændende seksualitet og det menneskelige kaos, der følger, når vi uanset alder lever med og konstant udlever den evige indre teenager, som hænger i alles fortid.
Og alle vil vel gerne vide, hvor meget Alberte, der er i Rita …
Forfatter: Alberte Winding
304 sider
Forlag: Politikens Forlag
Anmeldt af Jan Vandall
