Roman om, hvad der kan ske, når vestlig individualisme støder på afrikansk realisme.
Som i Kirsten Hammans En dråbe i havet er udgangspunktet en slags kultursammenstød. Ana, den danske, moderne prototype på en kvinde med styr på tilværelsen – et veritabelt kontrolcenter – bliver af sit firmas coach beordret på afstressningsferie, og ved et tilfælde lander hun i Gambia – ikke at det umiddelbart har den store betydning, det er altsammen luksushoteller, sofistikerede turistbutikker, brede sandstrande med liggestole og vagter rundt om paradiset, så de lokale sælgende ikke sniger sig ind på turisterne.
Ana nyder tilværelsens ulidelige lethed, til hun møder sælgeren Mariama, en ganske ung pige, der for Ana nærmest bliver til en besættelse, måske fordi hun her med sine penge ser muligheden for at købe aflad for tidligere forbrydelser i materialismens navn. Ana sørger for at Mariama kommer til England for at arbejde og studere, men på et tidspunkt må hun indse, at hun langt fra kan kontrollere alting, hverken arbejde eller medmennesker.
Anas personlighed er som skabt til at tjene dansk og engelsk erhvervsliv. Hun har kolleger og en coach, men ingen venner. Desuden er hun donorbarn, hun bryder sig ikke om kropskontakt, hun er materialist og indtil tilfældet Mariama er hendes liv hendes arbejde.
Synsvinklen er Anas, men i romanens slutning er der – lidt forvirrende – også udsigt fra Mariamas tankesæt. Sproget er som altid hos Thorup inddragende, romanen er let læst, og den – forhåbentligt let karikerede – afstumpethed hos Ana uhyggelig og tankevækkende. Glimrende læsning og en vellykket protest mod det vestlige menneskesyn i denne endnu ikke helt globaliserede verden.
Kirsten Thorup
315 sider
Gyldendal
Udgivet: 05.04.2011
