Janina Katz er efterhånden ganske godt kendt i den danske litteratur. Hun kommer oprindeligt fra Polen og er jøde, men har boet i Danmark siden 1969. Både hendes fødeland og hendes religion ting spiller vigtige roller i hendes liv. Janina Katz og hendes mor undslap KZ lejerens helvede, men angsten er stadig til stede, og døden vil for altid præge hendes sind og tanker. Den har sat dybe spor.
Hendes nye samling er en blanding af poesi og kortprosa, hvori hun via sin hukommelse søger tilbage til sine rødder i Polen og i korte glimt skildrer enten en person eller en hændelse, der har gjort dybt indtryk på hende.
Som så ofte før åbnes med en prolog, hvor tre små digte introducerer samlingen.
Dernæst følger en række digte, hvor Tilbage til æblerne er hovedtemaet: ”Tilbage til æblerne? / Barnets første frugt./ Tilbage til jorden”/ …”Tilbage til æblerne?/ Til fædrelandets krybbe?/”
Dette skæbnesvangre æble, som Eva bed af i Paradisets have. Men ønsker hun at drage tilbage til et Polen, som hun forlod for mange år siden? Jeg tror det næppe, men det er klart, at rødderne stikker dybt og er en del af hende selv. Et besøg i ny og næ er noget ganske andet.
Herefter præsenteres nogle, ofte korte fortællinger, der alle har en pointe, om end døden lurer overalt.
Janina Katz høster af sin livserfaring, og trækker venner og bekendte frem, tit med en polsk fortid eller/og en jødisk baggrund, som beskrives med en kærlig, vemodig og nænsom hånd.
Samlingen er sprogligt letflydende og balancerer hård fint på grænsen, når de nådeløse og hudløse iagttagelser beskrives. Flere af novellerne er tilsat næsten sort humor for at bløde op for verdens dårskab.
Fine små iagttagelser, der nok er værd at læse/stifte bekendtskab med.
Forfatter: Janina Katz
83 sider
Borgens Forlag
Udg.: 2010
Hella Sylvest
