En god konservativ mand
En god amerikansk, konservativ mand bor på en gård med sin gode amerikanske, konservative familie. En velopdragen dreng, en pligtopfyldende kone og en lidt forvirret teenagedatter, som lader til, at have nogle problemer, men hun mangler nok bare at møde en god mand.
En dag går den gode konservative fader på jagt, og finder i skoven en kvinde, som lever alene i en hule. Hun er med andre ord en vild kvinde. Den gode konservative fader tænker med sit gode konservative hjerte, at hun må hjælpes. Derfor anskaffer han, som enhver anden med hjertet på rette sted også ville have gjort, en bedøvelsespil. Den vilde kvinde ved jo ikke, at hendes vildskab er problematisk, så det hele må nødvendigvis gøre lidt ondt, før det kan gøre godt. Efter at have bedøvet hende, transporterer den gode konservative fader, den vilde kvinde hjem til gården, hvor han har gjort klar til at hun kan blive spændt op, så at hendes sygelige vildskab ikke fører hende på afveje igen. Han introducerer den fikserede kvinde for sin familie som et fælles projekt. Det er vigtigt, at alle hjælper til med at vaske hende og fodre hende, så at hun kan få det bedre. Hun virker måske utilfreds, men det er kun fordi hun er syg. Alt hvad familien gør, er for hendes eget bedste.
En god konservativ agenda
Instruktør Lucky McKee fører med sikker hånd sit publikum igennem denne utilregnelige film. I sin kerne er filmen en feministisk horror-film til tider blandet med en næsten David Lynchsk logik. Hele filmens første akt spiller på en fuldstændig naiv og blåøjet konservatisme og lader til ved første øjekast ikke at foretage sig andet, end at tage vores grundlæggende værdier lidt længere ud end vi selv plejer at gøre. Resultatet er fuldstændigt sindssygt.
Hvis man ønsker at tolke på den, vil man hurtigt finde en meget aggressiv feministisk agenda bag facaden. I blandingen med horror-elementerne er det dog til tider svært at se om den er intenderet. Det kan dog være fordi, at den er så overdrevet på alle måder, at den udtrykkes så klart og lige på. Imidlertid er det de samme horror-elementer, som legaliserer hele denne agenda, såfremt den er intenderet.
En god konservativ eskalering
Det sande kunststykke i filmen er dens evne til i første instans at etablere den mærkværdige præmis, som en præmis der giver mening. Med andre ord at få publikum til at tro på, at det der foregår er normalt i filmens univers, for derefter langsomt uden at blinke at afsløre hvilket univers det egentlig er, som denne fortælling foregår i. Der er tale om en progressiv eskalering af bedste slags. Alting bliver bare vildere og vildere.
En meget spøjs instruktion
Lucky McKees visuelle stil er ikke specielt interessant, den fungerer. Det er dog måske også vigtigt, at den ikke er så mærkbar når den historie der fortælles er så skæv. Der er imidlertid nogle instruktionsmæssigt meget interessante valg i filmen, særligt på lydsiden. McKee bruger ikke kontrapunktisk musik på den klassiske måde, hvor en voldsom scene mødes med en blød sang. I stedet tager han de scener, hvor der ikke sker så meget og pepper dem op med hvad der bedst kan beskrives, som generisk pop fra en helt anden genre. Da den konservative fader første gang ser den vilde kvinde i skoven, konfronteres vi med en kærlighedssang i et friskt tempo, som nok ville passe bedre ind i en film som American Pie eller noget lignende ungdomsrelateret fra halvfemserne. Det er et meget mærkværdigt valg, og der er mere af den slags i løbet af filmen inklusiv en masse spøjse, visuelle gimmicks. Det virker som et konsekvent valg, og derfor meget interessant.
7/10 (Filmen er desværre ikke kommet til Danmark endnu, den fortjener dog opmærksomhed).
The Woman
Produktionsår: 2011
Instruktion: Lucky McKee
Medivrkende: Pollyanna McIntosh, Sean Bridgers, Angela Bettis
Spilletid: 1 time 41 minutter
Alex G. Østergaard
