Surrealistisk roman om mennesket uden sprog.
Sam og Claire er gift og har datteren Esther på 14 år. Mareridtet begynder med, at Esthers tale påvirker Sam og Claire mere og mere – gør ondt på dem rent fysisk. Sproget bliver sammenlignet med en gift, der gør dem svagere, mens Esther bliver mere rap og brutal i sine ytringer. Da barnet er væk på rideskole, får forældrene det bedre. Det viser sig, at den sære sygdom begynder hos jødiske børn – Sam og Claire er jøder – men snart omfatter det alle. Forældre flygter fra deres børn, og samfundet opløses.
I takt med at giften udvikler sig, er det ikke kun tale, men også gestik og skrivning, der bliver dødelig. I begyndelsen har børnene ingen intentioner om at slå de voksne ihjel med deres tale, men senere bliver talen/råbet brugt som mordvåben. Sam eksperimenterer med en modgift – et serum der kan gøre Claire og ham immune overfor Esthers tale, men det lykkes ikke, og Claire forsvinder først ind i sig selv og siden helt.
Det en sofistikeret, kynisk roman med morbide undertoner især Sam og Claires surrealistiske forhold til jødedommen. Forholdet til barnet har aldrig været harmonisk, og selv for en hårdkogt teenageforældre kan Esthers foragt for forældrene være svær at sluge.
Sam er et kompliceret menneske men omsorgsfuld overfor sin kone. Som fortæller er han præcis og velovervejet.
Der er lighedspunkter med Liz Jensens The Uninvited, der handler om børns overgreb mod deres forældre, og man kan sammenligne med Saramagos En fortælling om blindhed, hvor menneskeheden også fratages en væsentlig funktion.
Ben Marcus
290 sider
Granta
Udgivet: 2012
Birte Strandby
