Ulla Dueholm, der har udgivet to bøger om sin opvækst i Fredericia, har her skrevet en roman med et lidt usædvanligt tema: Sæddonorers ret til at forblive anonyme. Emnet er formodentligt fjernt og uvedkommende for de fleste læsere, og kvaliteten i skrivestilen er mildest talt svingende fra det noget uskarpe:
… opføre sig så pænt, at han ikke giver hende den mindste anledning til at gøre, hvad hun end skulle have lyst til at gøre …
til det mere raffinerede: Solen har fundet sig et rigtigt dejligt vejr at skinne i.
Alligevel lykkes det forfatteren at sparke så meget til læserens nysgerrighed, at man kommer igennem romanen.
Torben og Kristina er kærester, og et mere forelsket og lykkeligt kærestepar skal man lede længe efter, uagtet hans mor forsøger at fryse Kristina ud af familien, og han til gengæld gør nar af hendes forældre. Tilbage bliver betagelsen over, at de begge er faldet så langt fra stammen og angiveligt rummer alle de glimrende kvaliteter, som den foregående generation synes at mangle.
Idyllen er fuldendt, da Kristina bliver gravid, men knuses, da hverken den første graviditet eller de efterfølgende afsluttes med fødslen af et levende barn. Ved et tilfælde opdager parret, at de er søskende, at den samme donor har leveret sæd til deres mødre. Dermed er deres ægteskab ulovligt, og de samlede vanskeligheder får Kristina til at tage sit eget liv. Torben får en langvarig depression, men hives op af vennen John og går i stedet ind i kampen mod sæddonorers ret til anonymitet. En sag som han i øvrigt taber.
Ulla Dueholm
131 sider
mellemgaard
Udgivet: 2013
Birte Strandby
