Et venskab er at være vidne til nogens liv og have et vidne til sit eget.
Zelda og Blake er vokset op sammen på den højskole, hvor deres forældre arbejder, Zeldas hippieforældre, Blakes ikke så meget. I tyveårsalderen flytter de hjemmefra. De deler lejlighed, kat, og og liv. Zelda er klimaaktivist og vil frelse verden. Blake er ikke helt afklaret, men vil nok søge ind på universitetet.
Zelda finder sammen med Ellen der også er klimaaktivist, mens Blake afprøver sin egen seksualitet – med Villads og med Caleb, selvom hun sommetider tror, at hun kun elsker Zelda.
Vi følger pigerne i deres tætte venskab som måske er en slags kærlighed, men ikke udvikler sig til et kærlighedsforhold. De tager tilbage til højskolen, fordi Zeldas far er alvorligt syg, og de lægger en lille fælles del af deres barndom bag sig.
tavs disko handler om seksualitet, om at vokse ud af sin barndom og om venskab. Især Blake har vanskeligt ved at skelne og ved ikke rigtigt om, hun er jaloux.
Fortælletempoet er roligt, og Blake, der er jeg-fortæller, gengiver forløb og observationer der ikke overladet meget til fantasien. Handlinger og bevægelser er direkte gengivet. Tankerne der måtte blive udløst undervejs, kender vi ikke meget til. Usikkerheden er derimod tydelig, og er vel den samme der præger de fleste unge fra tidlig teenagealder. Begge pigerne udvikler en vis modenhed, og således slutter romanen som ganske mange andre romaner om unge mennesker på vej mellem barn og voksen.
tavs disko
Shosha Florrie Raymond
197 sider
Vild Maskine
Udgivet: Oktober 2021
Birte Strandby
Anmeldelse på finespind.dk: https://www.finespind.dk/index.php/artikler-og-billedserier-kategorier/litteratur/106-anmeldelse-litteratur/1762-2021-11-24-09-08-54