Hvordan og hvornår får bøger titler? Finder man først på titlen, for derefter at skrive bogen, eller er det noget, forfatteren finder på, når værket er færdigt? Er titlen ‘Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829’ dækkende?
25 nulevende danske forfattere, oversættere og journalister kommer med deres bud på, hvordan man navngiver sig værk, hvilke titler der er fængende, og hvilke titler der er tiltrækkende hos andre forfattere.
Der er mange tilgange til titler. To gange nævnes titlen The Man Who Mistook His Wife for a Hat. Til gengæld nævnes ikke: Som om hun bare lagde røret på og forsvandt. Nogle titler siger alt om bogen, og nogle siger intet – fra ‘Krig og fred’ til ‘Rosens navn’
Stine Hayes fortæller, at titlen The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy ikke fangede, mens titlen på et af kapitlerne ville have fået hende til at læse: So Long and Thanks for all the Fish. Maren Uthaug beretter, at det at skulle finde på en titel er så angstfremkaldende, at hun har lyst til at droppe et værk på 300 – 400 sider for at undgå at skulle tage beslutning om titlen: Den skal vække interesse, men må intet afsløre, gerne mystisk og poetisk.
En titel har et stort ansvar.
Charlotte Blay kæmper også med titlerne, mens Jesper Wung-Sung erkender, at han er glad for To ryk og en aflevering, men stadigt i tvivl om Kopierne. Peter Øvig diskuterer titler med sine redaktører, og Manu Sareen twister H. C. Andersen: Hvad fætter gør, er altid det rigtige. Det samme kan man sige om Rune Kidde og hans Ækle Æventyr, og Kim Fupz Aakeson og Den grimme kylling.
Tanker om titler er relativt underholdende, og der nævnes da også nogle fede titler, som man kan få lyst til at læse. Måske er der også inspiration til nye forfattere.
Tanker om titler
Hvorfor hedder bogen det?
Forord af Dan Ringgaard
189 sider
Byens Forlag
Udgivet: 17.12.2020
Birte Strandby
