I syv relativt lette kapitler præsenteres nogle af de mest fascinerende aspekter i den udvikling naturvidenskaben oplevede i det 20. århundrede fra Einsteins relativitetsteori over kvantemekanikken til sorte huller og rumkorn.

Skønt forelæsningerne er tilpasset tilhørere der ikke ved meget om fysik, sættes læseren på en prøve ved udlægning af Einsteins tanker om rummet der udvider sig; en tankegang der ifølge forfatteren ikke er nær så vanskelig at forstå som Beethovens sidste kvartetter.

Men er de præsenterede teorier vanskelige – selv i pixiudgave – så er Rovellis begejstring for forskningen og dybe beundring for genierne fantastisk til at sælge teksten, så man alligevel er nødt til at læse videre. Alene det at han i en bisætning bemærker den ydmyghed, hvormed genierne indleder deres teorier: Det forekommer mig … Så vidt jeg kan se … Genierne er naturligvis Einstein, Bohr, Gauss, Maxwell, Newton og andre.

Rovelli forklarer blandt andet, hvordan de to teorier, den almene relativitetsteori og kvantemekanikken, kan eksistere samtidigt, selvom de er modsatrettede. Relativitetsteorien danner grundlag for kosmologien og astrofysikken, og kvantemekanikken er baggrunden for atomfysikken og kernefysikken. Mange forskere arbejder på det der hedder kvantegravitation, der skal gøre plads til, at begge teorier fungerer samtidigt. En af de nye kvantegravitationsteorier er Loop-kvantegravitation, der i matematisk form beskriver rummet som bestående af sammenhængende ’rumkorn’, hvis interaktioner er selve rummet. Teorien medfører, at variablen ’tid’ forsvinder ud af ligningen, og forklarer også hvordan Big Bang i virkeligheden måske var et Big Bounce – et stort tilbagespring.

Det sidste kapitel i denne tankevækkende bog handler om os, mennesket:

Vi tilhører en slægt af arter med kort levetid … Og vi gør skade. De klima- og miljøforandringer, som vi har forvoldt, har været brutale … for Jorden bliver det et ligegyldigt blip, men jeg tror ikke, vi slipper uskadte fra det; så meget desto mere som den offentlige mening og politikerne foretrækker at ignorere de farer, der truer os.

… jeg er bange for, at vi også snart bliver den eneste art, der bevidst ser sit eget endeligt nærme sig …

Carlo Rovelli

Oversat af Thomas Harder
80 sider

Gyldendal

Udgivet: Juni 2016

Birte Strandby