Hvad er det med den der højtid, hvor vi nyder de gamle familietraditioner, gaverne og hinanden? For slet ikke at tale om mandelgaven, den lille konkurrence der forsyner idyllen med et klædeligt skær af almindelig menneskelighed.
I Valeurs univers er der ikke meget konkurrence over fortæringen af juleaftens ris à la mande. Der er i de fleste af novellerne en mor eller mormor, der planter mandlen hos barnet eller børnene, indtil der pludselig er nogen der protesterer over den form for verdensorden.
I Den jul hvor alle kom op at skændes fortsætter mormor og mor endda med at sørge for, at det ældste barnebarn får mandlen, selvom hans yngre kusine sidder med blanke øjne, når han fryder sig over den absurd store mandelgave. Først da hun får en lillebror, sker der noget – og det er ikke godt.
I Et uheld kommer sjældent alene kommer mormor en mandel i hver af de tre børnebørns portioner. Sådan har de altid gjort, og alt andet vil være utænkeligt. I hvert fald for børnebørnene og deres forældre. Men onkel der har været udsendt som soldat og fået sår på sjælen ser anderledes på det.
I en enkelt novelle får børnene slet ikke ris à la mande. De har aldrig rigtigt brudt sig om det, og deres mors nye kæreste går foran med tilberedningen af elgbøffer til julemiddagen. Et fint projekt indtil havkatten i hyttefadet dukker op i sin BMW.
Erik Valeurs små noveller er god underholdning, og bidrager til at vi ikke bliver alt for rørstrømske over familiesamværet, gåsen og de levende lys.
Erik Valeur
Syv barske fortællinger om mandelgaven
– en rejse gennem de skjulte sider af danskernes elskede juletradition
90 sider
Politikens Forlag
Udgivet: 2016
Birte Strandby
