Med Pat Conroy oplever vi – som i romanen Beach Music – Sydstaterne i 1969, der hvor tiden står stille, og verden stadigt inddeles i kategorier såsom sydstatsskønheder, sorte og white trash om de fattige hvide, der ikke kan bevise direkte slægtsforbindelse til passagererne på Mayflower. Miljøet kendetegnes af fordomme og depravation som hos Faulkner (A Rose for Emily, Absalom, Absalom) og Conroys andre romaner.
Teenageren Leopold Bloom King er hovedperson, opkaldt efter hovedpersonen i Ulysses – af sin mor, der har skrevet … en aldeles ulæselig disputats om den religiøse symbolik i Ulysses …
Leos mor er nonne – kun lige afbrudt af ægteskab og moderskab. Hun er en stærk karakter og en stor personlighed:
Jeg har aldrig i mit liv sagt noget morsomt. Det er spild af tid.
og Leo er avisbud. Han har desuden samfundstjeneste grundet en hændelse med noget kokain. Siden sin storebror Steves selvmord har han også været psykiatrisk patient, men da læseren møder ham, er han i gang med at genopbygge sin tilværelse, og en af hans bedrifter er at invitere sydstatsaristokrati, ’bjergniggere’ og sorte til samme fest hjemme i haven. Fordommene til trods lægges her grunden til de venskaber og ægteskaber, der hersker, da Leo i 1989 sidder som klummeskribent på den lokale avis.
Handlingen omfatter vennernes søgen efter en aidsramt våbenbror, overlevelse under orkanen Hugo og Leos uhyggelige opdagelse af årsagen til Steves selvmord. Det er dog ikke den periodisk lidt træge handling, men derimod de høflige, ubehøvlede og rappe dialoger, der gør romanen så dybt fascinerende.
En roman om Charleston og diskutabel moral indpakket i gæstfri sydstatscharme.
Pat Conroy
Oversat af Mette Egerod
560 sider
Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 01.09.2010
