Roman om skæbnens veje og menneskets magtesløshed
Trettenårige Theo er på Metropolitan Museum of Art sammen med sin mor. En bombe sprænger, adskillige bliver dræbt blandt andre Theos mor. Theo overlever. Da han kommer til bevidsthed efter eksplosionen, taler han med en ældre, døende mand, der beder ham om at tage to ting til sig. Det ene en ring og det andet et lille maleri forestillende en stillids. Både maleriet og ringen får afgørende betydning for Theos liv.
En klassekammerats familie tilbyder Theo, at han kan bo hos dem, men en dag dukker Theos far og hans kæreste op fra Las Vegas for at hente Theo. Der møder han Boris, der også har et molesteret familieliv, og sammen afsøger de flugtmulighederne med druk og stoffer. Katastroferne er ikke slut for Theo, og han bliver kastet ud af sin nye tilværelse og tilbage til New York denne gang med yderligere skyldkomplekser. Maleriet og skylden hænger over hovedet på ham i mange år, og hemmeligheden om maleriet er ikke så hemmelig, som han havde troet.
Romanen er fængende velskrevet, og Theos liv, hans ulykke da moren forsvinder, hans omgang med stoffer, hans evige tvivl og skyld bliver også en del af læserens bevidsthed under læsningen. Selv beskriver Theo sig på et tidspunkt som en hundehvalp, der længe har haft en dødelig sygdom, selvom den efterfølgende har fået god pleje.
Der rejser sig mange spørgsmål i forbindelse med en lille fortielse, der ender med at udvikle sig til en forbrydelse i sværvægtsklasse. Karaktererne er sammensatte, troværdige, og Boris personificerer en uundgåelig, kriminel løbebane.
Stillidsen
Donna Tartt
Oversat af Annelise Schønnemann
840 sider
Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 11.03.2014
Birte Strandby
