To af analyserne handler om Odense. Den ene H. C. Andersens rette sted? af Anne Klara Bom, der diskuterer forløbet i H. C. Andersen-året 2005, hvor eliten til borgernes beklagelse sætter sig på fortællingen om digteren. Bom påviser, hvordan befolkningen konstruerede en modfortælling og reagerede på det globale brand ved at fremhæve den odenseanske H. C. Andersen. I gennemgangen belyses de forestillede fællesskaber og ’folkets’ læserbrevsdebat, der flittigt gør brug af Kejserens nye Klæder og placerer eliten som fremmede/fremmedgjorte i forhold til H. C. Andersens ånd.
…hvor skribenterne ved at indtage positionen som den lille dreng i eventyret artikulerede oplevelsen af den sociale kontekst de indgik i, og samtidigt positionerede sig som børn af den grundtvigske folkelige dannelse…
Det sidste henviser til, at dansk nationalromantik rummer en kobling mellem det nationale og det emotionelle, mellem følelser og oplevelser af afgrænsninger, som også kom til udtryk i H. C. Andersens egen formidling, der var præget af hans samtids nationalromantiske diskurs.
Den anden analyse i forbindelse med Odense er Thomas B. Thriges Gade – en mental barriere i en såret by af Hjørdis Brandrup Kortbek.
Kortbek påviser, at …den nuværende italesættelse er med til at fastholde negative mentale betydninger i relation til gaden og byen.
Blandt andet fremhæves den heftige debat, der er og har været om lukningen af gaden med henblik på at genskabe bymidten, som den var tidligere. Der er her – igen – en ’elite’, der kalder gaden for et ’sår’, et motorvejslandskab og et ikkested, mens borgere fremhæver værdien af at bevare gaden og kalder den et forbindelsesled. Med i betragtningerne skal også tages den generelle trend med at erstatte den industrielle økonomi i byerne med kultur og oplevelse – experiencescape. Holdningen hos læserbrevsskribenter er i flere tilfælde, at kommunen forsøger at understøtte storbykarakteristika, som Odense som villaby ikke kan mønstre. Bogen Rebel Cities af David Harvey rummer lignende overvejelser om moderne byfornyelse. Kortbek mener, at kulturanalysen af gaden bør lægge op til en diskussion af gadens mulighedsbetingelser og omdannelsesprojektets eventuelle kulturelle konflikter.
Bogen omfatter også et blik på haver og et blik på havet – på baggrund af blandt andet Carsten Jensens roman Vi, de druknede om forskellen på bønder og sømænd, frihed og stedløshed, tryghed og snæversyn.
Interessant er også Mikkel Brun Zangenbergs Krigszonen, der behandler krig og territorialitet, for ligeledes her må der nytænkes efter 9/11, og Zangenberg fremhæver blandt andet diskussionen af den af Bush initierede krig mod terror, der gør krigens grænser ubestemmelige, spatielt og tidsligt, og muliggør etablering af en uopdaget dominans og kontrol, idet truslen – i terrorbekæmpelsens hellige navn – nu også kommer fra statens voldsmonopol. Herved udviskes grænserne mellem udefrakommende og indefrakommende fjender, og det moderne menneske mister sin illusion om voldsfrie arealer.
Spændende og underholdende vinkler på et vanskeligt begreb og nytænkende bud på stedlighed og stedets betydning.
314 sider
Syddansk Universitetsforlag
Udgivet: 2013
