Han var stolt af den uofficielle grønlandske titel han fik: Kunnnggip Tudleg, der kan oversættes til Den, der er næst efter kongen.

Thorvald Stauning sluttede den næsten en måned lange rejse rundt i Grønland i eftersommeren 1930 i Upernavik. Han var på det tidspunkt både statsminister og grønlandsminister. Stauning er den længst siddende statsminister – og den, der i længst tid har været grønlandsminister. Da han i 1929 for anden gang blev statsminister overtog han også ministeriet for Grønland. På begge poster sad han til sin død i 1942.

Rejsen i Grønland var den første en dansk statsminister nogensinde havde foretaget i det, der dengang var en koloni. Grønland stod den socialdemokratiske førers hjerte nær. Allerede da han i 1906 kom i Folketinget, var han sit partis grønlandsordfører.

Journalisten Niels Nørgaard har netop fået sendt en overordentlig interessant og velskreven bog på gaden: Stauning og Grønland, Kampen om den arktiske koloni mellem de to verdenskrige.

Her vil den historisk interesserede med fryd læse hele den samlede historie om Thorvald Staunings politik overfor og kamp for, at Grønland fortsat i dag er en del af rigsfællesskabet. Her kommer læseren tæt på Norges bestræbelser på at rane Østgrønland til sig og Staunings og dermed Danmarks modsvar ved at indbringe sagen for Den internationale Domstol. Her vandt Danmark som bekendt.

Nok kaldte grønlænderne i 1930 Stauning for næsten konge, men bogen viser også, at de ikke altid var lige tilfreds med ham eller regeringens beslutninger. Fra 1911 var der er etableret to landsråd, der gav de valgte medlemmer mulighed for at udtrykke deres meninger om love og bekendtgørelser fra København og administrationen af disse.

Da Stauning i 1924 var statsminister for første gang, gav han norske fangere  adgang til jagt  i Østgrønland. Det  vakte stor harme hos landsrådmedlemmerne . Det blev ikke mindre af, at disse rettigheder fortsatte også, da Norge forsøgte at okkupere land i området.

Under rejsen i Grønland erklærer Stauning, at “Grønland skal ind i en ny tid, hvor boligforbedringer, hygiejne, badeanstalter, nye drikkevandsanlæg og mere oplysning skal i højsædet. Der skal bruges flere penge på sygehusene og de to børnesanatorier i Sukkertoppen og Umanak”. Alt mens statsministeren har store problemer med krisen i Danmark og arbejdsløsheden m.v.

Grønland skulle  forsat være et lukket land, der kun kunne få besøg af fremmede forskere og videnskabsfolk.

Bogen beskriver venskabsforholdet mellem statsministeren og polarforskeren Knud Rasmussen. Og et sørgmuntert afsnit om USAs ambassadør i København, Ruth Bryan Owen, som får  lov til at rejse rundt i Grønland, da hun charmerede kæmpen i stats- og grønlandsministeriet. Det betyder også,  at pilothelten Charles A. Lindbergh og hans hustru fik lov til at flyve rundt for at undersøge, hvilken rolle Grønland kunne få i fremtidens transatlantiske luftfart.

Oprindelig var det Niels Nørgaards mening at skrive om Lindberghs optagelse af luftfoto  i Grønland. Efterhånden som Nørgaard gravede sig ned i materialet, stødte han ofte på Staunings navn og fandt historien om statsministerens bankende hjerte  for Grønland mere interessant, hvorfor Lindberghs visit fylder mindre i bogen. En klog beslutning …

Stauning og Grønland

Kampen om den arktiske koloni mellem to verdenskrige

Forfatter Niels Nørgaard,

263 sider, illustreret

Udkom juni 2024

Gads Forlag.

Anmelder Bjarne Gregersen