At modtage kritik er sin sag. Det er vel de færreste, der ligefrem synes det er nemt endsige rart at modtage kritik. I romanen ”Status” følger vi den aldrende lyriker Nina Faber, der efter lang tid væk fra rampelyset er tilbage med en ny digtsamling. Nina har meget på spil, når anmelderne fælder dom over hendes nye værk. Ikke kun hendes omdømme og renommé. Nej, Nina Faber skraber bunden økonomisk og socialt. Skønt hun engang var i litteraturens elite, er hun hensunket i druk og selvmedlidenhed. Den nye digtsamling er hendes eneste mulighed og håb for at vende skuden.
På udgivelsesdagen vågner Nina op til den rene fiasko. Digtsamlingen ”Bosporus” bliver modtaget med hårde ord og skuldertræk. Nina ser sit comeback smuldre. Ydmygelsen er total, da en planlagt oplæsning i en boghandel aflyses med få timers varsel på udgivelsesdagen. I studenteravisen Universitas leverer den unge anmelder Kulpe den ultimative ondskabsfuldhed af en anmeldelse; så meget tilsviner han Ninas værk og person. Farcen kan begynde!
Nina har alt for meget på spil til at lade den slags passere ustraffet. Her må man ty til selvtægt! Allerførst opsøger Nina boghandleren Bjørn Hansen, der aflyste oplæsningen. Snart skal det vise sig, at boghandleren end ikke har læst digtsamlingen. Vrede kan som bekendt føre til meget. Nina går fra boghandlen ganske overrasket over sagens dramatiske udfald.
Hos den unge anmelder af studenterbladet Universitas forbløffes Nina endnu engang. For hvad ved den unge Kulpe egentlig om lyrik? Bogreolen afslører en stor samling af litteratur om folkemord. Ungersvenden aner ikke op eller ned på lyrik. Tilfældighedernes spil har givet ham lov til at fælde dom over Ninas nye værk; en dom han skal komme til at fortryde så bitterligt.
Mange års modgang og skuffelser har gjort Nina så frustreret, at hun simpelthen koger over, da hun oplever den dårlige modtagelse af sin digtsamling. At andre mennesker sidder med nøglen til hendes succes eller fiasko, er helt fatalt. Nina kortslutter ganske enkelt.
Som læser er det en morsom og fornøjelig oplevelse, at følge Nina da hun vælger at tage sagen i egen hånd og opsøge de personer, der har sat så afgørende et præg på hendes liv. Romanens forfatter Erlend Loe har en på én gang distinkt og diskret humor. Der er noget underspillet grotesk og perfidt på spil, når Erlend Loe lader sin hovedperson kritisere anmelderstanden. Jovist er det tankevækkende og også skræmmende, at medierne via anmeldelserne kan bestemme, hvad læserne skal købe. Anmelderstanden må i dén grad være sin opgave bevidst. Men ”Status” er ikke alene en fortrinlig roman, fordi den så fint rammer ned i mediebranchen og kritisere det litterære kredsløb.
Absurditeten i at andre bestemmer over vores skæbne, finder vi i flere sammenhænge. Mangen en læser må alt andet lige stoppe op, og forholde sig til sin egen rolle og påvirkning på andres liv.
Erlend Loes roman om den udbrændte og fallerede forfatter Nina er gennemsyret af en genial absurditet. Han formår i den grad at fange sin læser og stille os spørgsmål undervejs. Jeg føler med den trængte Nina, men aner alligevel ikke, om hun er reel eller ej. Kan hun overhovedet skrive god lyrik, eller er det et selvbedrag? Uanset hvad elsker jeg denne fortælling med al dens ironi og groteske humor. Den er velskreven som få og rummer flere lag. Ninas smerte er så fint beskrevet, at jeg kun kan holde af hende. ”Status” er en mesterlig lille fortælling om at sætte spor, såre hinanden og hævnen, der måske følger efter.
Status
Erlend Loe
Oversat af Susanne Vebel
144 sider
Gyldendal
Udgivelsesdato: 06-02-2014
Anmeldt af Nønne Lønne Votborg
