Hyggeroman i en stil der minder meget om Rosamunde Pilchers romantiske litteratur for kvinder blandt andet The Shell Seekers. Her handler det om en pæn engelsk, sammenstykket familie og deres ejendom. Trods en vis livlighed i romanen er det hovedsageligt en vekslen mellem familiemedlemmernes synsvinkler, og der er ingen, der udvikler sig særligt i bogens løb.
Kernen i ’familien’ er Milo og Lottie, og så begynder det allerede at blive indviklet. De bor sammen, men Milo har været gift med Lotties søster og har i øvrigt en elskerinde, Venetia. Lottie er en slags plejemor til Matt og Imogen. Matt er berømt, nydebuteret forfatter og bange for forpligtende forhold, og Imogen er gift med Julian, men i øvrigt interesseret i Milos søn, Nick, der ikke rigtigt føler sig forstået i sit ægteskab. I baggrunden står Sarah, Milos ekskone og Annabel, der synes Matt bør indlede et seriøst forhold
Vi følger Matt, der har en mindre skrivekrise, en krise om fremtidige forhold til kvinder og en krise med nogle fotografier, hans mor har efterladt. Fotografier der tilsyneladende er ham, men så alligevel ikke… Lottie har også en synsvinkel, en sjette sans og en ydmyg holdning til tilværelsen. En tredje synsvinkel er Imogens, der kæmper for at styre udenom hverdagens fristelser. I romanen indgår romancer, mystik og naturligvis trusler udefra, her repræsenteret ved Sarah og Annabel, der bare passer så dårligt til de ellers harmoniske mennesker i romanen.
Trods forviklinger og begrænset udvikling er det behagelig læsning, og det er let at leve sig ind i personernes liv med kriser, anti- og sympatier.
Marcia Willett
Oversat af Lene Schiøtt
251 sider
Cicero
Udgivet: 10.02.2011
Birte Strandby
