Genudgivelse af Sommerbogen fra 1972, der er skrevet af Mumitroldenes mor. Flere steder finder man lighed med Mumitroldene i Sophias og hendes farmors særegne forståelse af verden.
Sophia og farmoren bor sammen på øen. Der er også en far, men han er ikke altid lige nærværende i Sophias magiske barndom. Det er til gengæld farmor, der ved alting og kan forklare religion og svare på Sophias ofte meget vanskelige spørgsmål
Hvordan går det, hvis man beder, mens man falder ned fra et fyrretræ og altså er midt i luften?
Somrene går med Sophias inhalering af verden omkring sig. Som Lille My i Mumitroldene har hun vilje og temperament. Hun har også magt over tingene, men kommer til kort da pigen Bernice skal bo hos dem. Trods Sophias velvilje og intenderede men temmelig intimiderende hjælpsomhed er Berenice bange for alting, indtil farmoren nærmer sig på en måde, der med betagende anvendelse af pædagogiske redskaber tager hånd om den lille pige, længe efter at Sophia har opgivet rollen som legekammerat.
Sammen med farmoren skaber Sophia et Venedig og et eventyr om byen. Byen blive revet væk under en storm, men farmoren genskaber paladset, så Sophias eventyr ikke forsvinder. Trods det enestående miljø gennemlever Sophia adskillige trodsaldre og farmoren også en enkelt, og livet går sin egen ujævne gang på den lille ø med tilflyttere, der bygger villa, regnormenes historie og katten Mappe:
Det var en absolut lykkelig kat, men den delte ikke noget med nogen.
Forfatteren har selv illustreret historien, og man kan nyde små klip fra Mumitroldenes og Sophias særprægede verden.
Sommerbogen
Tove Jansson
Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt
176 sider
Gyldendal
Udgivet: 27.06.2014
