En omfattende, væsentlig antologi begyndende med en definition af socialt arbejde, der ’sigter mod muliggørelse af alles deltagelse i samfundet’, og som skal både tjene den enkelte og samfundet. Det sociale arbejdes formål er at stå til rådighed med sit tilbud om menneskelig bistand, men uden at krænke og uden at trænge sig på, og så er vi allerede ude i en gråzone, hvad adskillige af antologiens forfattere da også berører.

Basalt er området domineret af to menneskesyn:

1) Opfattelsen af det enkelte menneske som et aktivt, selvbestemmende subjekt

2) Opfattelsen af at den enkelte er afhængig af andre; hensynet til det kollektive og det individuelle ansvar er afgørende i det sociale arbejde.

I det praktiske sociale arbejde viser det sig ofte, at de to synsvinkler er modstridende. Ydermere mangler der empirisk forskning, og da individer er unikke, stiller det store krav til socialarbejderne og udfordringer til deres uddannelse, når de skal fungere både som advokat for de udsatte og som kontrol af vurderingen: Værdigt trængende.

Bogen er inddelt i to hovedafsnit: Overordnede perspektiver på socialt arbejde, der omfatter teorier og historie, og Det sociale arbejdes kerneområder herunder misbrug, hjemløshed, diagnosesamfundet.

Artiklerne er konkrete og behageligt kritiske, som det fremgår af Teorier om sociale problemer af Morten Ejrnæs og Merete Monrad, der beskriver blandt andet Den skandinaviske velfærdsteori, en parallel til Maslows behovspyramide, hvor sociale problemer eksempelvis kan være helbredsproblemer, mangel på nære kontakter eller utilfredsstillende boligforhold. En anden teori er disorganisationsteorien, der omhandler normløshed og kulturkonflikt, som kan opstå, når ideer, værdier og normer er ude af trit med de materielle forhold. Desuden kan man tale om marxistisk konfliktteori, der betragter liberalismen som problemfremkaldende. Forfatterne betoner fordelen ved at anvende flere teorier for at indramme vanskelighederne.

Jørgen Goul Andersen behandler medborgerskabsprincippet, der har medført en meget lav social marginalisering blandt langvarigt ledige i forbindelse med eksempelvis den førte arbejdsløshedspolitik i halvfjerdserne, firserne og halvfemserne.

Medborgerskabsprincippet afgør også om borgeren er medborger, klient eller forbruger. Ud fra samme vinkel kan diskuteres, hvordan velfærd og flexicurity system ser ud efter den seneste dagpengereform, der i modsætning til tidligere handler om ren nedskæring.

I bogens anden del behandles blandt andet hjemløse. En af vanskelighederne med arbejdet med hjemløse er, at disse oftest hænger sammen med andre socialpolitiske områder, misbrug og boligpolitik. Skønt der i dag er fokus på hjemløse, fastslår artiklens forfatter, at hjemløsepolitikken ser ud omtrent som den gjorde i 1900-tallet.

Et andet område er indvandring, der politisk og mediemæssigt er iscenesat som en slags overgreb mod dansk under- og middelklasse ud fra en kommunitaristisk opfattelse, hvor forholdet til lokalsamfundet afgrænser det substantielle medborgerskab, og dermed virker ekskluderende i forhold til migranter.

Dette betones yderligere i Indvandringens udfordring af socialpolitikken og socialt arbejde af Marianne Skytte, hvori det fastslås, at anbringelse udenfor hjemmet sker oftere blandt indvandrere end blandt danskere; men renset for socioøkonomiske faktorer såsom enlig mor, forældre udenfor arbejdsmarkedet, misbrug, har den kulturelle baggrund ikke den store indflydelse.

Skræmmende om end på en anden måde er Psykisk lidelse i diagnosesamfundet af Svend Brinkmann, der fortæller, at Ritalinforbruget er steget med 600 % for de 15 – 19-årige mellem 2005 og 2009. Der er også sket en voldsom stigning i antallet af forstyrrelser, som det nødvendigvis må være tilfældet, hvis man som lærer eller forældre betragter børn ud fra en diagnostisk forståelse af menneskelige problemer.

Det problematiske stofbrug behandles af Peter Ege, og i forhold til de tal og de stigninger i stofmisbrug der fremlægges, kan man vel kun være enig med ham i, at det må være nærliggende fra politisk side enten at afkriminalisere stoffer til eget brug eller legalisere dem.

Hvor de fleste artikler fremlægger tal og beskriver praksis inden for forskellige problemområder, så skiller artiklen MindSpring – gruppeforløb for nyankomne flygtninge af Mette Blauenfeldt og Vibeke Hallas sig ud ved at beskrive et nyt fremadrettet ’værktøj’.  Bogen kunne måske i højere grad anvendes som støtte for socialarbejderen/politikeren, hvis der havde været flere af den type artikler?

Antologien slutter med en opsummering af udfordringerne for socialt arbejde, herunder hvad det kan betyde for sagsbehandling, hvis der indføres resultatløn i det offentlige. Vil socialarbejderen så i højere grad tage fat i sager, der er til at løse og lade de tunge ligge? Og hvad vil en øget bureaukratisering – der er bedst til klart definerede opgaver – betyde? Slutteligt udtrykkes bekymring for, hvad privatisering og markedsgørelse i konkurrencesamfundet betyder for velfærdssamfundet. En bekymring man kun kan dele.

Jens Guldager og Marianne Skytte (red.)

Bidragsydere: Morten Ejrnæs, Merete Monrad, Marianne Skytte, Jørgen Goul Andersen, Jannie Dyring, Jens Guldager, Jørgen Elm Larsen, John Andersen, Dorte Caswell, Vibeke Schreiner Munk, Per Schultz Jørgensen, Lisbeth Rask, Robert Olsen, Mette Blauenfeldt, Vibeke Hallas, Svend Brinkmann, Simo Køppe, Peter Ege, Anette Søgaard Nielsen, Mia Arp Fallov, Villy Sørensen

541 sider

Akademisk Forlag

Udgivet: 2013