Hvad skal vi med landbruget?

Der er så meget i den moderne, vækstfikserede konkurrencestat, der er blevet svært at se kvaliteten ved og rimeligheden af.

Det er ikke første gang, man kan læse ovennævnte ord. Med forskellige nuancer men de samme hensigter protesteres igen mod vores kortsynede forbrugersamfund, der hverken lærer af historien eller forsøger at skabe en verden der giver muligheder til de nye generationer. Denne gang er protesten rettet mod landbruget, og netop på landbruget kan man aflæse de seneste 50 års udvikling og afvikling meget tydeligt.

I 1960 var der ca. 200.000 landbrug i Danmark. De var i gennemsnit på 15 hektar og rådede over 2,5 heste, 15 stykker kvæg, 16 svin og 120 høns samt planteavl. I dag er der ca. 10.000 heltidslandbrug, og godt halvdelen har økonomiske vanskeligheder. Kun 4 % har både svin og kvæg. Produktionen er blevet ensidig og væsentligt større: En gennemsnitlig svinebesætning er på 3.400 svin, og hvor en so i 1986 producerede knap 20 grise om året, så ligger hun nu på 30, mens en malkeko er gået fra 6.500 liter mælk årligt til ca. 9.700 liter. Landbrugets egen organisation hepper begejstret på effektiviseringen, uagtet resten af samfundet så småt er begyndt at forholde sig til de problemer der skabes af produktionen.

Landmændene producerer betydeligt mere nu, men vi spiser jo ikke mere, end vi plejer, så den større afsætning skal findes på udenlandske markeder i konkurrence med lande, hvor man har andre forhold til miljørestriktioner og billigere arbejdskraft. Det kan ikke undre, at dansk afsætning til udlandet er for nedadgående.

Bedre bliver det ikke med TTIP, den transatlantiske handelsaftale mellem USA og EU. Et modelstudium har vist, at denne aftale kan øge USAs landbrugseksport med 5%, men reducere EUs med 1,4%.

Og midt i den stadige effektivisering og den ikke-eksisterende dyrevelfærd dukker så forbrugeren med den dårlige samvittighed og længslen efter det gammeldags landbrug og samhørighedsfølelsen med naturen op, og begynder at ændre adfærd. Nu vil man leve og spise ordentligt, købe og dyrke økologisk og med jord under neglene igen indgå i en symbiotisk forbindelse med vores oprindelige eksistensgrundlag. Heldigvis er der mange muligheder for mere menneske-, dyre- og miljøvenlige landbrug. Der skal gøres noget for de trængte landmænd, for deres gældsproblemer, der skal gøres en indsats for at reducere landbrugets forurening, og forbrugerne skal betale den rigtige pris. Discount betyder, at nogen eller noget har lidt undervejs i processen.