Nærbillede af en konflikt under den libanesiske borgerkrig (1975-1990)

Med forskellige stemmer fortælles historien om Marie-Rose i en række korte kapitler. Marie-Rose er en af flere fortællere. Et medlem af et filmhold er ligeledes fortæller, og de døvstumme børn på den skole, Marie-Rose leder, har også fået en stemme i bogen. Fra filmholdet får vi præsenteret landskab og de overordnede linjer i borgerkrigen:

Hele landet er i gang med at svare uforbeholdent på opfordringen til vold. Drabets glæde og alle dets undskyldninger folder sig ud.

Marie-Rose er kristen. Efter sin skilsmisse indleder hun et forhold til en palæstinenser. Hun forsøger uden held at oprette en forening med navnet ‘Jerusalems venner’, og hun støtter palæstinenserne. Det bliver et problem i borgerkrigen, og hun bliver taget til fange af libanesere der samtidigt indtager den skole, hvor hun underviser døvstumme børn.

Anføreren af de libanesiske soldater er anklager. Han og Marie-Rose har gået i skole sammen, og de har engang været forelskede. Han taler om, at hun skal angre, men hun mener ikke, at hun har noget at fortryde. Soldaterne taler om at udveksle hende med andre palæstinensere. Til sidst forsøger en præst at overbevise hende om den rette indstilling, men Marie-Rose er ikke den afviger fra principperne:

Men hvilken ret har I til at tro, at I kan redde sjæle? Når I spreder had, spreder I også utilgiveligt ondskab.

Samlet får vi portræt af en ødelagt by, hvor man stadigt forsøger at opdrage og undervise sine børn, selv om man ikke kan beskytte dem mod vold og barbari. De mange stemmer belyser konflikterne uden at afklare eller forklare. Vi bliver klogere, men næppe i stand til at levere løsninger.

Sproget er poetisk og fortællingen grum. Den er baseret på en sand beretning om Marie Rose Boulous der blev kidnappet, tortureret og dræbt, da borgerkrigen var på sit højeste i 1976.

I opbygning og tema minder Sitt Marie-Rose om Mario Benedettis bog: Pedro y el capitán fra 1979. ‘Om man vil det eller ej, er en henrettelse altid en fejring.’

Sitt Marie-Rose

Etel Adnan

Oversat af Ditte Marie Nesdam-Madsen

145 sider

OVO press

Udgivet: 2024 (1978)

Birte Strandby