Ret uden kærlighed er uret.
Det er ikke et billede af et dystopisk univers men af en nutidig verden som den ser ud for fortælleren: Hyppig sex i livstrætte miljøer, uengagerede forelskelser og forfølgelse af enhver tilbøjelighed. Fortælleren efterstræbes af en fodfetichist og beklager i den forbindelse, at hans fødder ikke sveder – ikke meget for fetichisten at komme efter. En anden skæbne er en ung prostitueret der blev voldtaget som 11-årig på et børnehjem, og hans lærer gav ham en tatovering, da han var seks år gammel.
Det er en verden uden håb og himmel men sommetider med stoffer og gavmilde dealere. Sex er det eneste der forbinder menneskene, og at søge intimitet er som at lide af sanktvejtsdans.
Læseren bliver tidligt bekendt med den fortællerens håbløshed:
Var det meningen, jeg skulle elske dette liv?
og første gang fortælleren taler om andet end den sex han jager aften efter aften, er da han nævner muligheden for assisteret selvmord i Schweiz. Man skal blot dokumentere at man er uhelbredeligt syg.
Miljøbeskrivelsen understøtter det håbløse i projekt liv, og selv de helt almindelige knægte emmer fra denne synsvinkel af grå depression, når de står med smøger i kæften og brænder flyers af ved busstoppestederne.
Det meste af romanen foregår i Prag, men de samme miljøer finder fortælleren i New York og Berlin.
Georgiev leverer en overbevisende formidling af sin blowjob-uden-visioner-historie om slået ungdom, som Helene Hegemann gør det i Axolotl Roadkill, Clemens Mayer i Dengang vi drømte, og finske Sofi Oksanen har fat i samme stil og stemning i Baby Jane.
Adam Gerogiev
Oversat af Christian K. Vinther
155 sider
Roman
Forlaget 5
Udgivet: 15.03.2016