Fortsættelse af romanen Hvor lagde jeg babyen. Mor Julia mister sit prestigejob som chefredaktør på et modeblad. Det giver selvsagt en del overvejelser både om det at blive fyret, de videre karrieremuligheder og statustab i det hele taget. Julia slås med mindreværdskomplekser, men opdager mere eller mindre meningen med livet. Hendes overvejelser bringer hende til en vurdering af de almindelige løgne i hverdagen især hvad angår netop image og status, og hun kommer frem til, at hun fremover vil begrænse sig med de mindre usandheder, der tillader en fornuftig omgangsform: Det klæder dig virkelig – anbefales ved bekendtes nye tatoveringer, der jo er vanskelige at få af i vask.
Eller: Julemanden findes – bare fordi man ikke selv har oplevet ham, behøver man ikke at straffe børnene for det ved at påstå andet.
Bogen er inddelt i løgne og sandheder. Blandt andet er der et mindre afsnit med modeløgne såsom: Du skal bare finde din helt personlige stil… (gælder ikke, hvis man har vildt dårlig smag eller er 45 og til Goth).
Og der er et afsnit med overleverede løgne: Du kan hvad du vil – Det er aldrig for sent.
Bogens beskedne force er dementien af løgnene, mens den lange filosoferen over parforhold og karriere er set i andre romaner (om unge kvinder i mediebranchen). Der er sprogligt spræl, selv om det bliver irriterende, når Finansgrisen bringes på banen for tredje gang. At verden incl. reklamebranchen, modeverdenen og karriereræsernes familieforventninger rummer en del løgnhistorier er næppe en revolutionerende nyhed, og generelt er Lahmes opgør med løgnen ikke præget af den store nytænkning.
Sandheden fra en løgner – Krakelerede glansbilleder fra et voksenliv
Julia Lahme
203 sider
Pretty Ink
Udgivet: 17.09.2010
Birte Strandby
