Er vores demokrati blevet træt og ugideligt?

Det kunne det godt tyde på ifølge Silas F. Harrebye og andre af tidens kritiske forfattere. Som også Vincent Hendricks har været inde på, så blev de sociale medier aldrig helt det demokratiske forum, som vi måske havde forventet. I stedet er vi på Facebook tilbøjelige til at hænge ud med dem, der har de samme holdninger som os selv i små meningsfællesskaber. Så behøver vi ikke diskutere eller blive konfronteret med noget ubehageligt. Og hvad angår det politiske engagement så går vi i stadig højere grad efter den lettest tilgængelige information, det der ikke kræver den dybe indsigt og de store overvejelser.

Eller som forfatteren så brutalt udtrykker det:

Den korte og enkle vej er klart fristende, når uvidenhed, ugidelighed og utålmodighed får overtaget.

Alting måles efterhånden på sin økonomiske værdi, og selv NGO’er er begyndt at indrette sig på markedsvilkår og opfører sig som virksomheder. Markedslogikken gør ikke meget for de medborgerlige relationer.

Vi bygger mure i stedet for broer. Vi laver Co2-regnskaber i stedet for at udvikle bæredygtige samfundsmodeller.

Den fjerde statsmagt, pressen, er ikke den store hjælp, men fungerer som en lommelygte der lyser på det, vi skal interesseres os for uden at oplyse os om de store sammenhænge. Denne tilrettelæggelse af information man let kan tilegne sig, har ikke forbedret vores demokrati. Tværtimod har vi fået et afslappet forhold til det. Forfatteren trækker Huxleys Fagre nye verden og Orwells 1984 frem. I begge romaner styres borgerne af udemokratiske stater. I 1984 handler det om frygt og trusler, og i Fagre nye verden styres de af statskontrolleret nydelse. Forfatteren sammenligner danskerne med den sidstnævnte udgave. TV, ferierejser, kortsigtet nydelse gør os immune for vores demokratis udfordringer. Vi oplever ‘komatilstandens flimrende ro’.

Det er tid at vække demokratiet, og her har forfatteren forslag til flere typer chokterapi der kan få os til at lytte til hinanden. At der stadig er håb kan man se af bevægelser som Venligboerne, der tog demokratisk initiativ, gruppen Rapolitics der arbejder for at skabe en modig ungdomsgeneration der udvider den demokratiske debat, og forsøget med borgerforslag der dog ikke har haft den helt store succes endnu.

Demokratiet er stadig den bedste, kendte styreform, men det lever ikke af varm luft alene, så kom op på dupperne og tag debatten med en du ikke kan lide.

Sæt strøm til demokratiet

Når koma kræver chokterapi

Silas F. Harrebye

166 sider

Gyldendal

Udgivet: 01.10.2019

Birte Strandby