Journalist Peter Kramers kongekritiske bog, Ridser i lakken, er uden sammenligning årets mest omtalte. Langt fra positivt. Den har skabt en debat om, hvorvidt kongehuset bør åbne noget mere for de lukkede og utilgængelige arkiver, herunder Chr. 10’s dagbøger fra 1930’erne og frem.
Det er en smagssag om kongen i 1930érne var vel rigeligt begejstret for Hitlers rædselregime – eller om han blot gjorde hvad regeringen mente var hensigtmæssigt at please naboen til syd med.
På bogens positivside tæller, at Peter Krammer bringer nogle oplysninger, som kun få kender. Således gør han meget ud af, at dokumentere, at rædslerne i Tyskland var kendt af danskerne. Allerede i 1922 bragte Aarhuus Stiftstidende en artikel om Hitler, som en medarbejder havde mødt i en ølstue i München. Konklusionen: Hitler er en farlig mand.
Andre aviser bragte beretninger om, hvor hurtigt det gik med at oprette koncentrationslejre efter januar 1933.
I 1934 blev turistforeningen på Fanø skarpt kritiseret af øens største hotelejer. I dette års brochure figurerede et foto af to yndige piger på en af Fanøs dejlige strande. Hotelmanden konstaterede til sin rædsel, at pigerne var jødeinder. Av. Nu vil tyskerne ikke komme til Fanø. Sagen vakte stor opmærksomhed.
Denne og andre eksempler bruger forfatteren til at understrege, at ingen i kongeriget kunne være i tvivl om, at jøder, anderledes tænkende, politiske modstandere blev grusomt forfulgt.
Chr. 10’s gemalinde, dronning Alexandrine, var født i Schwerin. Hun, kongen og deres to sønner besøgte ofte familien her. Også Alexandrines lillesøster, Cecilie, der boede i Postdam, fik ofte besøg af den danske familie. Cecilie var gift den med den afsatte kejsers søn, Wilhelm. De to bevarede med styres godkendelse deres kongelige titler – som kongelige højheder og kronprins og kronprinsesse. De var glødende nazister og deres sønner trak i SS uniform. Håbet var, at kejserdømmet ville genopstå.
Wagnerfestspillene i Bayreuth blev efter Hitlers magtovertagelse boykottet af udenlandske prominente gæster i protest mod forfølgelsen af jøderne. Spillene var tæt på konkurs på grund af manglende billetsalg, men blev reddet af regeringen. De danske kongelige var fortsat trofaste og begejstrede gæster ved festspillene.
Peter Kramer skriver, at Chr. 10 var en varm tilhænger af ikke-angrebspagten, der blev underskrevet i 1939.
En pagt som de øvrige nordiske lande afslog.
Danske kunstnere optrådte glad og gerne i Tyskland. Blandt andet skulle Karen Blixen arbejde ihærdigt på at få sine bøger solgt på det store tyske marked. Toneangivende erhvervs- og militærfolk beundrede det tredje rige.
En stribe tyske nazister med feltmarskal Hermann Gøring i spidsen blev dekoreret med danske ordner – og kronprins Frederik fik en fornem tysk en af slagsen.
Efter krigen begyndte kampen om historien, skriver Peter Kramer. Meget, også kongens holdning, blev nedtonet, omskrevet og til slut var Chr. 10 også modstandsmand. Der var røster i samtiden, der tog et andet standpunkt. Det gjaldt filosoffen K.E. Løgstrup og Hal Koch. De advarede begge om risiko for forfalskning af historien. Den senere formand for Folketinget, K.B. Andersen, skrev i 1945, at det var uredeligt at hylde kongen som modstandskampens symbol – og samtidig stemple de politikere kongen arbejdede sammen med om samarbejdspolitiken som tyskernes håndlangere.
Peter Kramer skriver, at fortællingen om Chr. 10 som Danmarks frihedskæmper nr. et blev gentaget så tit, at den begyndte at se ud som sandheden om besættelsen.
Peter Kramer begynder sin bog med beretningen om prinsesse Helenas skæbne. Hun måtte betale en hård pris for sin nazistiske holdning. Hun var født i Tyskland og var gift med prins Harald, kongens broder. I maj 1945 blev hun på kongens ordre udvist til sit fædreland. Hun havde på det tidspunkt været gift med prins Harald i 36 år. De havde fem børn. Et af dem var prinsesse Caroline-Mathilde, der blev gift med sin fætter, arveprins Knud. Helena måtte forlade mand og børn. Hun måtte som den eneste kongelig betale prisen for sin tyskvenlige holdning.
Det er alt ufortalt en rimelig nødvendig bog Peter Kramer har leveret. At få syn på den anden side af en historie, er ikke så værst.
Ridser i lakken
Kongehusets forbindelse til Hitlers Tyskland
Forfatter Peter Kramer
372 sider, ill.
Udkommet september 2024
Momenta
Anmelder Bjarne Gregersen
