Begyndelsen er rent Humphrey Bogart: Marianne har efter sin afskedigelse fra politiet slået sig ned som privatdetektiv. Det er ved at være længe siden hun sidst har haft en sag. Pengekassen er slunken, men så kontaktes hun af en barndomsveninde, der lige har en vidundersag klar. Veninden arbejder på et refugium, og de seneste uger har ejeren oplevet, at nogle malerier er blevet stjålet.
Marianne flytter ind på refugiet, mens hun opklarer sagen.
Herefter slår vi over i Agathe Christie-style: Som en anden Miss Marple ser Marianne nærmere på de meget forskellige personligheder der er samlet på refugiet. Det viser sig, at det ikke bare handler om malerier, også en ansat i køkkenet er forsvundet. Og efter få dage findes refugiets økonomimand dræbt, skudt i hovedet. I hans besiddelse finder man billeder af de mennesker der opholder sig i refugiet incl. Marianne. Personerne på billederne har alle lidt snavs i fortiden, ikke så meget at pengeafpresning er oplagt, men alligevel.
Og så er der naturligvis det særligt nordiske krimikaraktertræk, nemlig politiets realistiske og frustrerende privatliv. Om Marianne ved vi for eksempel, at hun er overvægtig, uvenner med sin ældste datter og kæreste med en mand der er noget yngre end hende selv. Det komplicerer yderligere hendes tilværelse, dels da kæresten flytter ind på refugiet, og de simulerer, at de ikke kender hinanden, og dels da hendes gamle kollega fra politiet ankommer for at opklare mordet. Men de private frustrationer må vige, for snart dukker det næste lig op, og det næste …
Marianne er en sympatisk detektiv med sine fejl og mangler, et kærlighedsliv der mildest talt er kompliceret og et fint klarsyn, når det gælder hendes medmennesker.
Margrethe Schmidt og Mette Egelund Olsen
Refugium
174 sider
Attika
Udgivet: 15.04.2017
Krimi
Birte Strandby
