En af tidens mere specielle romaner. Her er gys, surrealisme og surrealistiske gys, en suspense der flyder gennem hele romanen, og en slutning der ikke giver hele løsningen.
I opbygning minder det om en mellemting mellem Claudio Magris’ Som De sikkert forstår og den japanske gyser The Ring. Fortællestilen er intens, og det er let at blive grebet, selv om det er vanskeligt at få grebet om gyset.
Redningsafstand er den afstand vores hovedperson, Amanda, tillader sin datter Nina at fjerne sig, inden hun begynder at lede og genfinde hende.
Amanda ligger på sygehuset, og har kun kort tid igen. Hun taler telepatisk med David der ikke befinder sig samme sted. Han vil have hende til at gennemleve en periode i sit liv, der skal give hende afklaring og forståelse.
I en lille argentinsk by møder Amanda og Nina den smukke Carla og hendes søn. Carla fortæller hvordan sønnen ved en fejltagelse bliver forgiftet, hvordan hun opsøger den lokale kloge kone der kan hjælpe hende med at redde barnet, og hvordan kvinden hjælper barnet ved at flytte hans sjæl delvist over i en anden krop – hvilket lyder fuldstændig naturligt, når man læser det.
Sønnen David overlever den sære forgiftning, men hans personlighed ændrer sig, og siden sker der mærkelige dødsfald hos dyrene på ejendommen.
Efter at have hørt Carlas beretning fokuserer Amanda mere på sin egen datter og på redningsafstanden, men hun taber hende alligevel hyppigt af syne, og katastrofen synes uafvendelig.
Plottet er ikke helt indlysende, men opbygningen med Amanda og Davids dialog, der udvikler romanens spændingsfelt, er imponerende, og romanen burde være pligtlæsning i gymnasiet.
Samanta Schweblin
Redningsafstand
Oversat af Peter Adolphsen
120 sider
Gyldendal
Udgivet: 23.03.2017
Birte Strandby
