Vidste du, at man er det, man tænker, ser ud som det, man spiser, opfattes som det man klæder sig som, bliver det, man gør, elskes af den, der gider, får som fortjent!

Raseri kunne være den skønlitterære udgave af fagbogen ‘Aargh! Den sunde vrede i familielivet’. Essensen i begge bøger er den pludselige vrede der kan opstå, når barnet nægter at samarbejde. Men hvor sidstnævnte bog handler om, hvor vreden kommer fra, og hvordan man kan lære at tackle den, så er Raseri fortællingen om, hvordan den føles og hvor hårdt den rammer.

Raseri er således en ret uhyggelig roman, for man kan vel næsten ikke tænke sig noget mere uhyggeligt, end når en forældres overraskende vrede skræmmer små børn? Når små børn ikke længere er trygge ved netop det, der burde gøre dem trygge?

Fortælleren er en kvinde. Hun er enlig mor til en lille pige. En dag forelsker hun sig i en sød mand, og inden længe bliver hun gravid. Hun venter tvillinger, og udadtil er det den rene succeshistorie både at bære dem og føde de to små perfekte drenge på tilsammen syv kilo; men indeni er hun skræmt fra vid og sans. Bedre bliver det ikke, da parret udskifter lejligheden med et hus. Ansvarsbyrden stiger, og vores hovedperson bliver mere og mere usikker.

Det går ofte ud over børnene, og de bliver straffet for de særeste ting. Hovedpersonen trækker rundt med en voksende skyldfølelse. Hun anskaffer en kat for at bøde på noget af skylden overfor børnene, men katten får stress, den ene tvilling får natteangst, og den ældste optræder voldeligt i skolen. En psykolog er inde over, men kan ikke gøre så meget. Hovedpersonen har drømme om at gøre noget forfærdeligt og blive anholdt af politiet. Men der er dog et lyspunkt til sidst – en lille trøst til alle skyldige forældre.

Raseri er en velfortalt men forfærdelig historie om voksnes overgreb på børn, om børnenes undren og frygt og om en familie i opløsning.

Raseri

Monica Isakstuen

Oversat af Karen Fastrup

218 sider

Turbine

Udgivet: 24.10.2019

Birte Strandby