En børnebog som børn vil kunne lide, og som forældre muligvis vil nægte at læse højt.
Gustav er en lille dreng. Han har en kanin, men en dag kommer ræven og æder den. Gustav bliver dybt ulykkelig. Først forsøger han at sy resterne af kaninen sammen, men det er umuligt, og i stedet bliver han til en hævner, der skyder den ræv, der sandsynligvis har dræbt kaninen. Derefter skyder han flere ræve, for hvis det nu ikke var den første, der var morderen. Og efter rævene skyder han et par geder, der glor provokerende. Til sidst bliver han selv til en ræv, og så går han løs på en flok høns. Men der forregner han sig. Han bliver fanget, lukket ind i et bur og må leve med, at folk kommer og ser ham gennem tremmerne. Først da en jævnaldrende dreng får medlidenhed med ham og behandler ham pænt, bliver Gustav til en dreng igen, og kan gå ud i friheden.
Historien er grum i sig selv. Der store følelser på spil: Sorgen over den dræbte kanin, hævneren der ikke kan styre raseriet, og en far der er ret ufølsom overfor sønnens sorg: Store drenge græder altså ikke over en død kanin.
Men er historien grum, så er tegningerne værre, og det er godt, at de er holdt i sort/hvid, så det blodige ikke helt tager overhånd. Til gengæld får man fuldt udbytte af det brutale landskab, døde dyr, maddiker i madskålen, skeletter under buret. Indtil det hele ender i total idyl med fuglesang, blomster og små aktive dyr.
Scherfig er en spændende fortæller, og Dickmeiss er en kunstner der forstår at skabe stemninger og dyrke barnlig surrealisme. Man er nødt til at læse videre, og der er nok at tale om undervejs, men læs den før dit barn.
Rævefælden
Lilja Scherfig
Illustreret af Otto Dickmeiss
42 sider
Forlaget ALFA
Udgivet: 2012
Birte Strandby
