Anne Lise Marstrand-Jørgensens nye roman, Ræveår, bringer læseren til Læsø i 1780. Ikke nok med det: Den suger med magisk kraft ham/hende ind i livets vilkår i den periode. Gør dem spillevende, navnlig de barske kår for kvinderne.
Vi følger en flok kvinder, der bor i tangtækkede småhytter i Østerklint på den lille Kattegat ø. Det meste af året skal de klare alting selv, for mændene og deres voksne sønner er til søs.
De lever i en tid, hvor døden altid er nær. En mistet mand eller søn, der kun får den våde grav ude på havet. Og som dermed ikke kan mindes med besøg på kirkegården. Spændbørnsdøden er næsten et vilkår. Og ve den kvinde, som mens hun er gravid, ikke har fået syet en engelskjorte, som det nyfødte barn skal begraves i, hvis det ikke overlever fødslen. Ellers kommer det til at stå i en stumpet trøje af trevlegarn ved Perleporten, som jordemoderen formaner en kommende fødende.
Overtroen omfavner kvinderne. Der skal gøres det og det for at forhindre for eksempel misvækst m.v. Der er nervøsitet for at et barn skal blive forbyttet og skiftet ud med en skiftling.
Kvinderne står sammen om arbejdet: når der skal slagtes får, klippes får, bages brød, tækkes med tang og meget andet.
Et vilkår og et håb er, at der finder strandinger sted. Lidt ambivalent. Søfolk drukner – men de får en indtægt.
Yderst ude for de øvrige bor Signe med sin halvvoksne søn Christian. Hun er enke og bliver holdt lidt uden for fællesskabet. Navnlig en af konerne mistænker Signe for at have overnaturlige evner.
Christian og Kirsten, datter af den meget troede Nielsine, gør tjeneste hos et herskab i Byrum. De to tager hjem hver aften. Kirsten nægter at overnatte i herskabshjemmet. Husets herre kan ikke holde sig fra den smukke og kloge Kirsten.
Signe finder i bogens begyndelse et misfoster af et nyfødt barn i strandkanten. Den hændelse spøger i hele bogens handling.
Et dansk orlogsskib strander ved Læsø. De mange mænd reddes og spreder sig over øen. Et par unge kvinder bliver gravide. De får bøder – eller kommer på vand og brød, når de ikke kan udpege faderen. De to fædre nægter, og deres ord vejer tungest.
Med forårets komme drager mændene igen til søs. Og så er de fleste af konerne gravide … uanset om alderen trykker. For eksempel Margrethe, der døjer med smerter og mange plukveer: Hvem ville finde på at hænge en tung sæk op i mørnede reb, siger hun.
En kaptajnløjtnant bliver på øen, en tid efter de øvrige er draget af . Han skal passe på orlogsskibets gods – og sværmer en hel del for Signe. Har han reelle hensigter?
En hunræv i sin hule får sine små afsnit. Det var måske den, der reddede Kirsten og Christian fra kuldedøden, da de bliver begravet af sne under en storm på vej hjem fra Byrum.
Anne Lise Marstrand-Jørgensen har leveret en velskrevet og underholdende bog om uretfærdigheder mod kvinder, og om kvinders styrke og evne til at holde sammen.
Ræveår
Roman
Forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen
418 sider
Udkom: 31.10.2024
Gyldendal
Anmelder Bjarne Gregersen
