Det begyndte med Marshall-hjælpen, der tilførte det krigshærgede Europa mange midler til udvikling af produktivitet og industri. Ifølge bogen fordi amerikanske erhvervsledere gerne ville reklamere for deres eget industrieventyr, fordi Europa rummede oplagte forretningsmuligheder og fordi de frygtede, at kommunismen skulle får overtaget.

I 1949 nedsatte Handelsministeriet Produktivitetsudvalget med følgende sigte for Marshall-hjælpen: Anskaffelse af nye maskiner, rationalisering af den tekniske tilrettelæggelse og større interesse for det samlede resultat fra alle implicerede. Daværende handelsminister Jens Otto Krag havde besøgt USA og oplevet tempoet i amerikanernes industri og den målrettethed som både erhvervsledere og arbejdere lagde i det fælles projekt. Samme Krag var en af den moderne industris fremmeste fortalere, og i løbet af 1950 gik projektet på folkeoplysning der skulle få hele det danske samfund til at gå ind for industrialiseringens goder.

Ellers var der flere konflikter med Marshall-hjælpen, fordi USA krævede ganske stor indflydelse på, hvordan midlerne blev anvendt. Danmark var på den tid et landbrugsland, industrien havde nydt godt af importrestriktioner overfor andre lande og var derfor ikke konkurrencemoden; og andre politiske kræfter ønskede at nedbringe landets gæld frem for et ride med på industri-boosteren.

Samtidigt går Danmark ind i NATO, og så stiger behovet for hurtig industriel udvikling, blandt andet fordi 15 % af statsbudgettet herefter skal bruges til forsvaret.

Men Produktivitetsudvalget går til biddet, og mange danske virksomhedsledere og –ansatte besøgte USA for at lære om staternes udgave af scientific management, rationalisering og tidsstudier. Blandt mange andre kommer Vølund, Atlas, Danfoss, Carlsberg og FDB på dannelsesrejse.

Der gøres i bogen rede for Taylorismen, Hoffmans teorier om, hvorfor de velbjergede bør føre en politik, der reducerer antallet af mindre velbjergede, hvorfor erhvervsfolk og fagforening skal samarbejde, og hvordan højere lønninger giver arbejdere mulighed for at bruge flere penge og sætte mere gang i udviklingen.

Det er også i den periode Keynes og Myrdal kommer med teorien om, at staten kan være en effektiv medspiller, der kan skabe både arbejde og efterspørgsel.

Supermarkedet kommer til Danmark, og en af Danmarks mere velkendte finansministre, Thorkil Livrem, opfordrer danskerne til at spænde livremmen ind og indfører i øvrigt skatter på biler, tobak, rejsevaluta.

Produktivitetsudvalget arbejder videre for ny teknik i industrien, samarbejde mellem forskning  og industri, udbredelse af kendskab til rationel virksomhedsledelse og uddannelse af ledere og ansatte, og i 1955 beskæftiger industrisamfundet 300.000. Det er flere end landbruget, og de to sektorer bidrager ligeligt til nationaløkonomien.

Som del af Den danske Ledelseskanon er dette en af de mere informative bøger. Den handler ikke så meget om Produktivitetsudvalg – eller ledelse for den sags skyld, men den meget interessante historiske information kunne have været udviklet mere, fordi det netop er den historie, der er baggrunden for de øvrige indslag i ledelseskanonen.

Mikael Lindholm + Frank Stokholm

Den danske ledelseskanon

180 sider

Gyldendal Business

Udgivet: 2013