Pigen som ville redde bøgerne

Niårige Anna er en læsehest og bedsteven med bibliotekaren fru Monsen, der også elsker bøger.

Når biblioteket var tomt, bladrede de om kap. De første gange vandt fru Monsen.

Men en dag er fru Monsen trist, og det er også den gamle mand, Milton Berg, der arbejder på lageret. De skal nemlig finde de bøger, som ingen låner, og Milton Berg skal destruere dem. Anna er dybt chokeret, både over at der findes bøger som ingen læser, og over at de skal destrueres. For at forhindre det tragiske udfald skynder hun sig at låne 50 bøger. Senere overtaler Fru Monsen hende til at prøve en enkelt lille bog mere, ‘Den forheksede skov’.

Den sætter gang i nogle helt nye tanker, og da det viser sig, at den sidste side mangler, og at forfatternavnet er et pseudonym, udvikler det et mysterium, en heftig medieomtale og en salgssucces.

Fortællingen om Anna og bøgerne har en slutning der kan tolkes som perfekt uanset, om man er superliberalist, følsom læser eller bare glad for eventyr.

Og historien er ikke det eneste der nærmer sig det perfekte. Illustrationerne er også ret vidunderlige i farvevalg, lyssætning og de søde billeder af superlæsenørden Anna, der er rødhåret og har briller. Der er noget lidt gammeldags over de fleste billeder, noget naivt og venligt, der ikke ofte findes i dagens børnelitteratur. Biblioteket og de omgivende huse kunne have været kulisser i Det lille hus på prærien. Eneste undtagelse er et billede fra byen, hvor alle styrter rundt og tjekker bøger på deres mobiler. Pigen som ville redde bøgerne rammer ret præcist ned i bedsteforældres ideer om børnebøger, og måske rammer den også ungerne.

Klaus Hagerup og Lisa Aisato

Pigen som ville redde bøgerne

Oversat af Anja Hitz

58 sider

Høst & Søn

Udgivet: 2018

Birte Strandby