Dette er en dokumentarisk roman. Tja. Så får læseren altså både i pose og sæk. Mest i sæk, da romandelen fylder mest, mens det dokumentariske er en mindre del.
Hvorom alt er, så har historikeren og forfatteren, Morten Møller, valgt en usædvanlig form til sin bog, der er udgivet af Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg.
Nå, til sagen.
Vejstruplund ved Oure på Sydfyn var fra 1908 til 1961 stedet, hvor helt unge kvinder var på genopdragelse. De anbragte var piger, der levede uden for samfundets almindelige gængse normer f. eks. som prostituerede eller kriminelle.
Nu skulle de ledes på rette vej. I tre år var de berøvet deres frihed. De skulle ved streng husorden og arbejde omformes til gode husmødre og samfundsborgere.
Romanens hovedperson noterer, mens hun arbejder i vaskekælderen: “Vores syndige tanker skulle opløses i sæbevand. Vores usunde seksuele energier skulle transporteres til husmoderens daglige dont”.
Morten Møllers hovedperson er vokset op på Nørrebro i København med en fraværende drukfældig far og en sygelig moder. Som 17-årig bliver hun næsten uden videre en del af ludermiljøet i Nyhavn. Vor navnløse heltinde snuppes af sædelighedspolitiet og sendes i 1937 til Vejstruplund.
Hun er begavet og bolig interesseret, har svært ved at affinde sig med opholdet og stikker flere gange af. Som regel bliver hun hurtigt bragt tilbage og straffes med op til en uge i “betænkningsrummet”, en celle i kælderen, der betyder total isolation.
Morten Møller har ladet sin hovedperson skrive erindringerne om opholdet, da hun er en ældre dame. Det afslører, at det ikke er gået hende helt galt efter de tre år på Vejstruplund. Selvom det banalt er noteret: Tiden læger ikke alle sår. Noget af ufriheden har sat sig i sindet.
Det fremgår ærligt nok i løbet af bogen, at flere af de anbragte kvinder senere skriver taknemmelige breve til forstanderinden og fortæller, at de nu er lykkeligt gift og har børn. De er altså kommet på rette vej.
Forfatteren har været igennem pigehjemmets omfattende arkiv og brugt dette som grundlag for den fiktive del af bogen.
Læsningen om hovedpersonen afbrydes af dokumentariske tekster.
Således er der et uddrag af loven fra 1935 om adgang til sterilisation og kastration . Det var i tidens ånd om, at visse dele af befolkningen ikke skulle sætte børn i verden. Og som var rendyrket racehygiejne. Det fremgår også, at korporlig afstraffelse kunne komme på tale. Der bringes uddrag af straffeprotokollen fra pigehjemmet. Blandt andet nævnes en elev, der gik til Nyborg, hvor hun indlod sig med søfolk, hvorefter hun fortsatte til København. Her blev hun anholdt og bragt tilbage til pigehjemmet, hvor hun blev straffet med internering i fem døgn.
Fyns Social-Demokrat skriver i 1938, at pigehjemmet har udviklet sig til en mønsteranstalt. Jo, set med tidens værdisæt er det nok rigtigt.
Morten Møller har skrevet en række faglitterære og biografiske værker med fokus på bl.a. besættelsen og den kolde krigs historie . Han er underviser på Skolerne i Oure, som Vejstruplund i dag er en del.
Pigen fra Vejstruplund
Dokumentarisk roman
296 sider
Forfatter: Morten Møller
Udgivet af Danmarks Forsorgsmuseum i februar 2022
Anmelder: Bjarne Gregersen
