Som 2. Verdenskrig hviler tungt i den europæiske kollektive hukommelse, således er det argentinske diktaturs forbrydelser mod folket indlejret i argentinernes hukommelse, og i lighed med 2. Verdenskrig præges også Argentinas historie af flere af diktaturets værste karakteristika: Et hemmeligt politi der agerer både udøvende og dømmende magt overfor civilbefolkningen og mere end 30.000 forsvundne – Desaparecidos – borgere i 1976-78 angiveligt modstandere af regimet.
Netop det er baggrunden for denne roman med det søde navn: Perla. Perla er ung, elsket af sine forældre og i gang med psykologistudiet. Hendes kæreste, Gabriel, er ved at læse til journalist, og fremtiden burde være lys og lykkelig, men Perla har et åg: Hendes omsorgsfulde far har været ansat i flåden og aktiv medvirkende i diktaturets forbrydelser. Det ved Perla allerede fra hun er 14 år gammel, da hendes veninde, hvis onkler er forsvundet, afslører sandheden for hende.
Perla skubber sin viden om farens arbejde i baggrunden. Gabriel gør sit yderste for at forstå hende, men da han skriver en artikel om Los Hijos – børn af dem, som militæret har dræbt – tvinges Perla til at afsløre, hvem hendes far er, selvom det er umuligt at leve med både for Gabriel og for hende selv.
Hun opsøges af et vådt genfærd, der installerer sig i hendes stue. Genfærdet giver hende muligheden for at afdække sin historie og måske slippe for den skyld, der følger med, hvis man er barn af et menneske, der har begået alvorlige forbrydelser.
Romanen er enestående velfortalt og tilbyder mange vinkler på Perlas skyld, på farens søgen efter sandheden, og på de uendeligt mange nuancer af ondskab, fra det der kan genkendes som Arendts udlægning af tankeløs pligt til det, der hos Lars H. Svendsen kaldes instrumentel ondskab i bogen Ondskabens filosofi. Rammen er en kærlighedshistorie, og når læsningen er afsluttet, ved man mere om mennesker, om diktatur og om Argentina.
Carolina De Robertis
Oversat af Kirsten A. Nielsen
272 sider
Politikens Forlag
Udgivet: Maj 2013
