En monsterkrimi

En af bogens personligheder minder om Hannibal the Cannibal, ikke utiltrækkende, høflig med et nydeligt sprog, men sadist på et niveau, man næsten ikke kan forestille sig. Andre karakterer er voldelige fra første færd og forsøger på intet tidspunkt at agere normalt.

Og Till, vores hovedperson, lander midt i den lukkede afdeling for monstre – af egen fri vilje. Det gør man kun, hvis man er desperat, og Till er desperat. Hans seksårige søn er væk, bortført, sandsynligvis tortureret og dræbt af seriemorderen Guido Tramnitz, der nu er i retspsykiatrisk forvaring. Barnets lig er ikke fundet, men man har fundet andre ofre for Tramnitz’ syge tilbøjeligheder. Till hører ad omveje, at Tramnitz skriver dagbog og går ud fra, at den vil kunne afsløre, hvor sønnen befinder sig. Med hjælp fra en ven inde fra systemet får Till en anden identitet og bliver anbragt samme sted som Tramnitz. Det er nærmest et mirakel, at Till overlever det første døgn og mødet med de andre på afdelingen.

Men Till kommer i kontakt med Tramnitz, og Tramnitz er klar til at røbe sine hemmeligheder på visse betingelser.

Tempoet er hektisk, miljøet er voldeligt, Till er næsten konstant i fare. Der er ret mange ubehagelige scener, men på et tidspunkt får man lidt håb for Till, og så er det, man opdager hvor vild denne krimi egentligt er. En del af krimien udvikler sig nærmest til seriechok for læseren.

Der er masser af elementer i Fitzeks krimi, der er skræmmende og ubehagelige, men den er fantastisk og ironisk i al sin gru, og det er først, når man når frem til slutningen, man opfanger den dobbeltbundede rædsel, der gør den så raffineret.

Patienten

Sebastian Fitzek

Oversat af Jacob Jonia

362 sider

Gutkind

Udgivet: 10.02.2020

Birte Strandby