Onde piger er en gyser. Ikke kun på grund af de relativt mange mord, men fordi den fremstiller det værste i mennesker. Der er ikke kun mordere, der er også alle de mennesker der skaber mordere.
Kirsty er journalist. Hun er lykkelig gift det meste af tiden, og hun og hendes mand har to børn. Amber er blevet forfremmet til leder af rengøringsholdet i det lokale tivoli en lille engelsk ferieby. Whitmouth. Hun elsker sine to hunde og sin ualmindeligt smukke mand. To helt almindelige tilværelser. Indtil en seriemorder bliver sluppet løs i den lille by. Amber finder det første lig i tivoliparken, en ung pige forslået, mishandlet og kvalt.
Kirsty bliver sendt til Whitmouth for at dække mordet, og der går ikke så lang tid, før der er behov for at dække endnu et mord.
Romanen udmærker sig på flere måder. Dels er der en genial opbygning. Vi følger de to kvinder, deres tilværelse, deres mænd, deres møde, og derfra en skræmmende udvikling der forandrer deres liv på måder, man ikke kan forestille sig. Sideløbende følger vi en uhyggelig begivenhed der førte til mord mere end 30 år tidligere. Og så kommer der en smuk og uheldsvanger kobling af de to handlinger.
Det er ikke utænkeligt, at romanen tager afsæt i en engelsk kriminalsag fra 1993 om to drenge. Det handler ikke så meget om at finde gerningsmænd, men mere om hvordan mennesker påvirker, misforstår og ødelægger hinanden.
Miljøet i den lille by er tegnet med omhu og viser også den trætte fattigdom der styrer på bagsiden af feriefestlighederne. Der er originaler og psykopater med særlige dagsordener, uhyggelige egoister og en meget generøs morder.
Onde piger
Alex Marwood
Oversat af Signe Lyng
428 sider
Hoff & Poulsen
Udgivet: 24.04.2020
Birte Strandby
