Og så rejste vi til Bergen, og jeg måtte vokse op. Sådan var det.
Første del af trilogi om mennesker og sorg. Romanen består af tre dele, der er skrevet i hver sit fortælletempo, og historiske fixpunkter er blandt andre Cuba-krisen, Kennedy og Bruce Springsteen.
Kari er nordmand og Johnny er amerikaner. De mødes som teenagere i slutningen af halvtredserne, og de bliver hinandens store kærlighed. Livet er godt, og de to får en datter og senere en til. To par bedsteforældre slutter op om den lille familie. Johnny begynder sammen med en fætter at investere i ejendomme, og så begynder det at gå galt. Fætteren begår selvmord. Det viser sig, at han har svindlet, og Johnny står tilbage uden midler. En nedtur begynder, men katastrofen indtræffer først, da en fuld bilist hamrer sin bil ind i døtrenes værelse og dræber dem begge. For Kari går livet i stå her. I en slags genoplivningsforsøg tager Kari og Johnny senere til Norge. Johnny falder aldrig helt til men lever i landet i femten år. De får senere datteren Marita, der er bogens fortæller, og Johnny sørger omhyggeligt for sit barn, mens Kari fortsætter sin deroute med druk og forskellige mænd. Da hans far dør, tager Johnny tilbage til USA for at deltage i begravelsen, og det ender med at han bliver der, mens Marita bliver i Norge og må påtage sig et voksent ansvar for sin langsomt døende mor.
De sidste tyve sider er en samtale mellem Marita og hendes far, hudløs og smertefuld om et barn, der arver forældrenes sorg.
Pedro Carmona-Alvarez
Oversat af Morten Visby
250 sider
Turbine
Udgivet: 2014
Birte Strandby
