Et blik ind i fremtiden: Ruiner af højhuse, ingen have, nu kun sand, støv og sten, ingen grønne skove, ingen marker, flere dyr er uddøde. Dernæst kom Sammenbruddet og Den Store Flugt. Mennesker lever nu i de få oaser der tilbage. Resten er ørken.
Po lever af at fragte varer, blandt andet vand, som der ikke længere er så meget af. Han tjener ikke ret meget, og det også lidt ensomt siden hans bedste ven døde. Desuden er det ulovligt og farligt at køre med vandet, hvis han bliver stoppet af politiet.
En dag finder Po en nedskudt drone. Dem må man heller ikke have for politiet, men Po gemmer den for den kan han sælge for mange penge. Men den første købmand han møder byder ikke ret meget. Til gengæld får han følgeskab af Ina, og sammen beslutter de sig for at opsøge en programmør der kan finde dronens ejer, og herefter tager de to børn på en lang rejse gennem ørkenen for at finde Muren der på sin anden side rummer, et område med grønne områder og vand. Det bliver strabadserende og er tæt på at koste dem livet, men hvad gør man ikke fo rat finde en bedre verden?
Det er en spændende optakt til en fantasy-roman, og man får efterhånden et bedre billede af den verden Po og Ina bebor. En trist fremtidsverden – ikke uden lighed med det miljø man møder i Mad Max – Fury Road og i øvrigt også i filmen Interstellar. Ser ud som om droner er en af de få menneskelige opfindelser der overlever, at vi får smadret natur og miljø.
Ørkenfeber får sat fine billeder på handling og personer, og historien er ok. Børnene synes at være vældigt godt begavede, eller måske er det bare sådan børn er, når curlingforældrene er væk?
Ørkenfeber
Søren Jessen
Illustreret af Rune Ryberg
Aldersgruppe: 9 – 12 år
117 sider
Udgivet: 2019
Birte Strandby
