Denne bog er fra 2009, og dermed er det principielt lidt sent at anmelde den i 2016, men emnet ‘nudging’ er dukket op mange steder i dansk faglitteratur, der er endda et Danish Nudging Network, så måske er det relevant at få den vigtigste teoretiker på området, Cass Sunstein, på banen.

Nudging er ikke et revolutionerende nyt begreb. I en grovere udgave hedder det manipulation, og markedsføringen har brugt det i forskellige varianter i mange år, men der er fundet nye veje, og begrebet er udviklet og udlagt med mange gode eksempler i nærværende bog.

Med til nudging hører choice architecture og libertarian paternalism. Choice architecture er kunsten at opstille valg, så det rigtige vælges, for eksempel giver det lyd, hvis bildøren ikke er korrekt lukket, computeren bipper, hvis batteriet er ved at være fladt.

Libertarian paternalism er eksempelvis, når varerne i et cafeteria anbringes ud fra en viden om, at folk vælger efter, hvad der står først. Så kan det arrangeres, så gæster får flest sunde muligheder, eller så cafeteriaejeren tjener mest. Eller den gammelkendte version: Hvor står slikket i dagligvareforretningen?

Nudging kræver et godt kendskab til, hvordan mennesker fungerer herunder trangen til at høre til i flokken – hvis vennerne overspiser, er der også en tilbøjelighed til at man selv gør det. Det handler også om en fælles konservatisme og en besynderlig men meget almindelig magelighed, der gør at man måske undgår aktive valg. Eksempelvis modtager den ene af bogens forfattere år efter år tidskrifter, som han ikke læser, fordi det kræver en aktiv indsats at afmelde dem.

Sunstein har stået fadder til begrebet nudging, men det er blevet behandlet af mange andre: I 2009 skrev Noah J. Goldstein, Steve J. Martin og Robert B. Cialdini bogen JA! Sådan får du det svar, du vil have, og heri nævnes også det efterhånden velkendte eksempel med hotellet, hvor man gerne så, at gæsterne genbrugte håndklæderne og derfor henviste til, at en stor del af gæsterne sædvanligvis genbrugte håndklæderne.

Et andet trick er at anvende en kendis som frontfigur, eksempelvis når Robert Redford stiller op i forbindelse med global opvarmning.

Velgørenhedsorganisationernes fortrykte girokort, hvor man kan vælge mellem at donere forskellige beløb, er også en form for nudging. Jo højere beløb der står på girokortene, jo mere får organisationen, fordi folk oftest vælger at overføre et af de nævnte beløb, selvom de sagtens kunne vælge at give et mindre beløb.

Thaler og Sunstein har mange eksempler på effektiv nudging. De opererer med den svage menneskelige natur og dens hang til fristelse og tankeløshed, for slutteligt at udlægge, hvordan man med den rette choice architecture kan bevæge sine medmennesker i den rigtige retning – og herved lander man så ved det virkelige dilemma: Hvem bestemmer hvilken retning der er rigtig? Også den debat tager bogen sig af i diskussionen om The Slippery Slope, når nudging bliver til kronisk manipulation. Det er en interessant bog, men man kan også finde nudging andre steder såsom hos Sara Gunnerud og Wegard Harsvik der i 2015 har skrevet bogen Ord er makt om stilfærdig politisk manipulation.

Og så lærer man, hvorfor iPad’en klikker, når man tager et billede.

Nudge – Improving Decisions about Health, Wealth and Happiness

Richard H. Thaler & Cass R. Sunstein

304 sider

Penguin Books

Udgivet: 2009

Birte Strandby